Mennesker

10-årig samler pant til Knæk Cancer

Johannes Marinus Ehmsen har efter ti dages pantindsamling nået sit mål om fem tusind kroner til Knæk Cancer. Nu kan hele Esbjerg levere pant til den lille familie i Gjesing. 

Af Maria Bohm 

Til dagligt går Johannes Marinus Ehmsen i fjerde klasse. Når han har fri skal han, ud over fire ugentlige fodboldtræninger, hjem til en stor bunke pant. Det skal sorteres, kommes i store plastikposer og køres på pantstationen. 

Johannes Marinus Ehmsen satte sig for at samle pant ind til Knæk Cancer. I starten var målet fem tusind kroner, men allerede efter ti dage har de samlet syv tusind kroner ind til Knæk Cancer landsindsamlingen. Målet lyder nu på ti tusind kroner. 

“Måske skulle vi have sat målet lidt højere,” siger Johannes med et smil. 

Knæk Cancer-showet er et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og TV2, og den 30. oktober vises det.

Motivationen bag

”Jeg vil gerne samle penge ind til Knæk Cancer, fordi det er synd for dem, der har kræft.” 

Sådan lyder svaret, når man spørger Johannes om motivationen bag projektet. Men efter lidt hjælp fra Johannes’ mor, Marlene Marie Svoldgaard, kommer det frem, at både Johannes’ bedstemor og bedstefar har haft kræft. Efter Johannes’ oldefar sov ind i foråret i en alder 95, snakkede familien om, at det ikke var alle, der døde på en lige så fredfyldt måde. 

“Vi har snakket meget om, hvor privilegeret det er at have en oldefar i ti år, som har haft et godt liv uden at være syg. Det er ikke alle forundt,” siger Marlene Marie Svoldgaard. 

Hele Esbjerg leverer pant til Johannes

Det startede med kun at være folk fra Gjesing, en lille forstad til Esbjerg, der leverede pant til Johannes. Efter den store hjælp fra folk i Gjesing, udvidede Marlene og Johannes til hele Esbjerg. 

“Jeg har skrevet om Johannes’ projekt på Facebook, og folk vil så gerne hjælpe. Først var det kun i Gjesing, nu er det hele Esbjerg,” siger Malene Maria Svoldgaard. 

Initiativer som disse er der mange af, oplyser projektleder i Knæk Cancer Trine Porret Larsen. 

”Det er superinspirerende, og det er dejligt at se kreativiteten, der er derude. Der er masser af børn, der samler pant ind og laver perleplader eller andet for sagen. Det er vi meget taknemmelige for,” siger hun. 

Den store success og interesse har også kun givet Johannes Marinus Ehmsen mere blod på tanden.

”Hvis vi er heldige, kan vi nå 15.000 kroner,” siger han afslutningsvist med et grin.

Kultur, Mennesker

Sketch, komik og sang: Esbjerg Revyen er i gang

Det var et hold af rutinerede revyskuespillere, der onsdag aften indtog scenen i Esbjerg Musikhus. En revy, der var tilbage efter et 2020 uden. 

Af Mads Kappel Thøgersen

En kærlighedssang til tidligere EFB-træner Peter Hyballa, spydige bemærkninger i retningen af Naser Khader og en sketch over brandingen af Esbjerg. Til premieren på Esbjerg Revyen onsdag aften, var der lidt af det hele.

Det var da også to glade instruktører, der udtalte sig til Havneposten i pausen.

”Vi er meget tilfredse, og vores dygtige skuespillere har jo gjort det nemt for os. At de har formået at indøve det her på 14 dage er så imponerende,” siger instruktørerne Kasper Le Fevre og Rasmus Søndergaard.

De mange sketches og sange er, som instruktørerne nævner det, blevet indøvet på meget kort tid, og for skuespiller på Esbjerg Revyen, Trine Gadeberg, har der været fart på.

”Hele øve-forløbet har været meget intenst,” siger Trine Gadeberg.

Internet-sensation på scenen

Den store stjerne i revy-lineuppet, Trine Gadeberg, havde medbragt sin karakter ”Pelle”, der er en dreng på fem år, som har lidt og hvert at sige til danskerne. En karakter hun har skabt sammen med sin mand og instruktør, Kasper Le Fevre.

Da Pelle gik på scenen i sit barnlige tøj, var der jubel blandt publikum i Musikhuset Esbjerg, der genkendte Trine Gadebergs karakter, som særligt under coronapandemien er blevet populær på Facebook og Youtube.

Med Pelle og mange andre karakterer var Trine Gadeberg igen på scenen i den by, hun kender så godt. I en lang periode af sit liv har hun boet i Esbjerg, og hun føler derfor også et særligt tilhørsforhold til netop Esbjerg Revyen.

”Det er min by. Jeg har boet her i mange år, så det er jo skønt at komme ’hjem’, så jeg både kan se min familie og spille i den lokale revy,” siger Trine Gadeberg.

Coronapandemien undgik ikke en hovedrolle

Corona. Det er hørt mange gange i det seneste år, og til Esbjerg Revyen 2021 blev det da også bemærket fra scenen. De fire skuespillere Farshad Kholghi, Jan Svarrer, Gordon Kennedy og Trine Gadeberg åbnede med et lyn-gennemspil af Esbjerg Revyen anno 2020, og senere blev der også plads til sketches med både mundbind og rejserestriktioner i hovedrollerne.

”Det var bare fedt at få lov til at spille revyen. Det giver folk et smil på læben over de svære ting fra hverdagen,” siger Trine Gadeberg. 

For Musikhuset Esbjerg er det heller ikke uden betydning, at Esbjerg Revyen igen kan få lov at spille på deres scene.

”Det er helt fantastisk, at vi igen kan have Revyen på scenen, og efter en lang periode, hvor vi har været hårdt ramt af restriktioner og nedlukninger, er det skønt, at vi igen kan præsentere Esbjerg Revyen for fulde sale,” siger direktør for Musikhuset Esbjerg, Torben Seldrup.

Esbjerg Revyen spiller i alt 12 forestillinger på scenen i Musikhuset Esbjerg, og der spilles til og med den 10. september.

Erhvervsliv, Klima og natur, Lokalpolitik

Genanvendelse af plastik er fremtiden

Kommende plastproduktionsanlæg skal være med til at fremme plastikgenanvendelsen i Esbjerg Kommune og omegn.

Af Nikoline Ryttergaard

I Bog og Idé på Kongensgade i Esbjerg er der i baglokalet to klare affaldssække, en med plastik og en med papir. Sækken med plastik vil i fremtiden kunne genanvendes til ny plast på produktionsanlægget Quantafuel, der efter en udvælgelsesproces har valgt Esbjerg Kommune som sin placering. 

”Quentafuel er et tiltag, der vil være en del af den grønne omstilling og passer ind i Esbjergs vision for at blive en bæredygtig kommune”, siger Jørn Boeson Andersen, byrådsmedlem og medlem af Plan- og Miljøudvalget for SF.

”Plasten, der vil genanvendes, vil ikke bare være fra Esbjerg, men vil kunne blive importeret fra andre af landets kommuner,” siger han.

Quentafuel er et norsk firma, der genanvender plast og allerede har et anlæg beliggende i Greenlab’s grønne industripark i Skive. 

Før plast kan genanvendes, er det vigtigt at det bliver sorteret fra. Det skal der bruges lidt ekstra tid på, men det er Liselotte Jensen fra Bog og Idé ikke generet af.

”Det er for mig fint. Det at sortere plastikaffaldet fra er ikke noget problem,” siger hun.

Fokusset på mindskningen af plastik er også hos firmaerne, hvis produkter Liselotte Jensen sælger.

”Flere firmaer sender færre vare, der er pakket ind i plastik. Eksempelvis noget af emballagen fra puslespil er blevet erstattet med et stykke pap,” siger Liselotte Jensen.

Klima og natur, Lokalpolitik

Ballade i bi-byen

Forvaltningen og byrådet er i konflikt. Konflikten handler om bier. Honningbier og naturbier, og hvordan man sørger for at begge kan overleve.

Af Maria Bohm

Det var et enstemmigt Teknik- og Byggeudvalg, der fredag den 20. august besluttede at tilsidesætte en indstilling fra forvaltningen. 

Eller sådan lød det i hvert fald fra byrådsmedlem og medlem af Teknik- og Byggeudvalget Anders Rohr Jørgensen fra Venstre.

Indstillingen fra forvaltningen byggede på, at Esbjerg Kommune skulle stoppe med at give tilladelse til bistader på kommunale arealer. En rapport foretaget af Aarhus Universitet anbefaler, at man benytter sig af et forsigtighedsprincip, når man skal håndtere samspillet mellem honningbier og vilde bier. Det skal man, da for mange honningbier skaber konkurrence om nektar, så de vilde bier muligvis ikke kan overleve. 

Men kigger man på referatet fra Teknik- og Byggeudvalgsmødet, kan man ikke se, at der er truffet en endelig afgørelse på spørgsmålet. Der står, at ‘sagen udsættes med henblik på tilvejebringelse af ny information.’ 

“Vi har truffet en beslutning om at fortsætte, som vi gør nu. Og så skal udvalgsformanden holde et møde med Danmarks Biavlerforening, hvor vi muligvis kan ændre holdning,” siger Anders Rohr Jørgensen.

Esbjerg er en bi-kommune

Esbjerg er en selvudnævnt bi-venlig by. Det betyder, at kommunen tager initiativer for at forbedre forholdene for bier i kommunen. 

”Vi er en bi-kommune. Vi sår en helt masse vildt, netop for at tilgodese biodiversiteten. Der er ikke nogen faglig begrundelse for forslaget fra forvaltningen, kun forsigtighed. Det, mener jeg, ikke er nødvendigt,” siger Anders Rohr Jørgensen. 

Rapporten fra Aarhus Universitet anbefaler nemlig et forsigtighedsprincip. Fordi man ikke har nok information om, hvad biavl gør for overlevelsen af vilde og truede biarter. 

Formand for Danmarks Biavlerforening Arne T. Henriksen mener heller ikke, at kommunen skal stoppe med at give tilladelse til biavler på kommunens areal.

“Man lægger op til at fjerne honningbier fra alle kommunens arealer. Det giver ikke nogen mening fordi honningbier har en stor betydning for bestøvning,” siger Arne T. Henriksen.

Lokalpolitik, Mennesker

Flere afghanske flygtninge på vej til Esbjerg Kommune

Det var med kort varsel, at asylcenteret i Hviding tirsdag åbnede sine døre for 72 afghanske flygtninge, og nu lyder meldingen fra Udlændingestyrelsen at yderligere 60 ankommer i dag.

Af Thea Wehrsdorf

Personalet på Center Hviding arbejdede på højtryk, da 72 afghanske flygtninge i går rullede ind på parkeringspladsen og skulle indlogeres. Beskeden om indrykningen var kommet fra Udlændingestyrelsen tidligere samme dag, og siden skulle alle hænder til for at løfte opgaven med at tage imod holdet af flygtninge.

Nu fortæller Niels Bøgskov Frederiksen, som er områdeleder ved AsylSyd, til Havneposten, at 60 flere flygtninge er på vej.

”De kommer allerede i dag, og forberedelserne er i fuld gang,” fortæller Niels Bøgskov Frederiksen.

Han tilføjer, at der efter nogle intense timer er ved at være faldet ro på det første hold, som alle har fået værelser og mad.

”De er så glade og taknemlige for at være her, og jeg bliver helt rørt af personalets indsats,” lyder det fra den efterhånden trætte områdeleder.

Centeret har ikke ansat nogle psykologer eller anden form for krisehjælp, men i morgen får de besøg af en læge, som vil vurdere, om nogen har brug for psykologhjælp. I så fald ansøger centeret Udlændingestyrelsen om at få det, lyder det fra Niels Bøgskov Frederiksen.

Indtil videre arbejder personalet på Center Hviding for at få registreret og sørget for de nytilkomne.

“Tæller man personalets skridt, har vi alle gået et maraton nu,” siger Niels Bøgskov Frederiksen.

Regeringen overvejer særlov

Center Hviding kan endnu ikke svare på, hvor længe de afghanske flygtninge kommer til at bo på asylcentret, eller hvor mange de ender med at indlogere i alt. Centeret har plads til 500 beboere.

Niels Bøgskov Frederiksen nævner, at der er tale om, at regeringen overvejer at indføre en særlov, så de afghanske flygtninge kan få tildelt en tidsberettiget opholdstilladelse på 2 år. Der er dog ikke besluttet noget endnu.

”De bor hos os, imens deres asylansøgninger bearbejdes, og det er ikke til at sige, hvor længe det tager,” siger Niels Bøgskov Frederiksen og understreger, at det er op til regeringen at beslutte, hvad der skal ske, og at han ikke kan udtale sig politisk.

Ny opfattelse af flygtninge

Situationen for de afghanske flygtninge skiller sig ud fra tidligere flygtningestrømme, fordi de er blevet evakueret og ikke flygtet fra landet på egen hånd.

Det vurderer Gert Barslund, som er psykolog og har arbejdet med syriske flygtninge. Han mener, at mange danskere har en for overfladisk opfattelse af det at være flygtning. Nu håber han, det kan ændre sig.

”Måske er det anderledes med de afghanske flygtninge, fordi det er tydeligt for folk, at det er rædselsfuldt, det der foregår, og at det ikke kun er for pengenes skyld, at folk flygter hertil. Vi ser det jo på fjernsynet,” siger Gert Barslund.

Men Niels Bøgskov Frederiksen er ikke helt enig i, at der er en overfladisk opfattelse af flygtninge blandt den danske befolkning: 

”Der sker noget med folk, når de ser billeder af børn, der bliver kastet over hegn,” siger han.

Han sammenligner situationen med dengang, man så syriske flygtninge gå på de danske motorveje. Her kommer det til udtryk, hvor meget folk gerne vil hjælpe, mener han.

Forsigtig integration

Det har ikke været ikke muligt for Havneposten at få en udtalelse fra kommunen, men psykolog Gert Barslund håber, at man tager sig den nødvendige tid til at skabe et overblik og ikke tager forhastede beslutninger ift. integrationen af de nye flygtninge.

”Jeg forestiller mig, at de her mennesker er i chok. De har frem for alt brug for forståelse lige nu,” siger Gert Barslund.

Han mener, at selvom de nyankomne flygtninge er i fysisk sikkerhed, er det langt fra sikkert, at de hurtigt får det godt igen. Der sker, efter hans vurdering, en vis dobbelthed i følelserne på en flygtning, når de har endt deres flugt:

”Lettelsen over at være i fysisk sikkerhed er der jo, men der er også savn og bekymring. Både for dem, som stadig er dernede, og for deres egen fremtid”.

Gert Barslund understreger også, at jo mere hjælp, de afghanske flygtninge får, jo hurtigere får de det bedre, og man skal bestemt ikke undervurdere værdien i venlighed.

Lige præcis den venlighed er områdeleder Niels Bøgskov Frederiksen særligt stolt af.

”Man bliver ramt og rørt,” siger han om personalets og beboerne i lokalområdets indsats det sidste døgn.

Centeret har både modtaget donationer og frivillig arbejdskraft. Nu fortsætter forberedelserne til næste hold, som ankommer senere i dag.

Kultur, Mennesker

Populær vinfestival udvider efter tørlagt år

Vinfestivalen i Ribe udvider arealet i år, og arrangørerne er klar til at byde velkommen på fredag, når festivalen for 16. gang løber af stablen.

Af Cæcilie Balling

Ribe Vinfestival er igen klar til at hælde vin i glassene i weekenden, når festivalen åbner sine døre op efter et års pause. Og som noget nyt i år, bliver gæsterne også budt ind i baggårde i gågaden, som normalt er lukket for offentligheden.

”Festivalen blev ikke afholdt i 2020 på grund af Corona, så nu er det ligesom, når køerne skal ud på græs og venter henne ved hegnet på at blive lukket ud,” fortæller Verner Thomsen. 

Verner Thomsen, der er en af de fem mænd, der står bag Ribe Vinfestival, mener, at folk har ventet længe på, at de igen kan komme på Ribe Vinfestival. Han fortæller desuden, at flere gæster har skrevet til ham, at de ikke kan finde overnatning i Ribe, da alt er udsolgt på grund af Vinfestivalen i weekenden. 

Flere stande

Det er ikke kun arealet, der bliver udvidet i år, men også antallet af boder er vokset. I år vil det nemlig være muligt at kunne smage vin fra 31 forskellige vinudstillere. Det er 11 flere stande end ved forrige Vinfestival. Vinudstillerne kommer fra hele landet, og inviteres til at tage del i festivalen af arrangørerne.

Men på trods af udvidelserne, er der grundet Corona kun blevet sat 2000 billetter til salg i år, hvilket er lidt færre end tidligere. 

”Det er ikke af økonomiske grunde vi holder Vinfestivalen, vi holder den fordi, vi synes det er sjovt, og fordi vi gerne vil dele vores hobby og glæde for vin med andre,” siger Verner Thomsen og tilføjer, at de 2000 billetter næsten er udsolgt. 

Folk vender tilbage 

Birgit Rasmussen, der til dagligt bor i Esbjerg, er også en af dem, der i år har købt billet til arrangementet.

”Jeg har flere gange været til Ribe Vinfestival. Jeg glæder mig også til på fredag, hvor vi er fire, der, igen, skal til det sammen, og vi kombinerer det med en overnatning i Ribe,” siger hun.

Mange kommer tilbage til festivalen år efter år, fortæller Verner Thomsen, der ofte ser flere gengangere. 

Nu vil han bruge de næste dage på at klargøre områderne, så de kan stå klar til weekendens store fest. 

Kutter være en historie her?