Category Archives: Mennesker

Kultur, Mennesker

Populær vinfestival udvider efter tørlagt år

Vinfestivalen i Ribe udvider arealet i år, og arrangørerne er klar til at byde velkommen på fredag, når festivalen for 16. gang løber af stablen.

Af Cæcilie Balling

Ribe Vinfestival er igen klar til at hælde vin i glassene i weekenden, når festivalen åbner sine døre op efter et års pause. Og som noget nyt i år, bliver gæsterne også budt ind i baggårde i gågaden, som normalt er lukket for offentligheden.

”Festivalen blev ikke afholdt i 2020 på grund af Corona, så nu er det ligesom, når køerne skal ud på græs og venter henne ved hegnet på at blive lukket ud,” fortæller Verner Thomsen. 

Verner Thomsen, der er en af de fem mænd, der står bag Ribe Vinfestival, mener, at folk har ventet længe på, at de igen kan komme på Ribe Vinfestival. Han fortæller desuden, at flere gæster har skrevet til ham, at de ikke kan finde overnatning i Ribe, da alt er udsolgt på grund af Vinfestivalen i weekenden. 

Flere stande

Det er ikke kun arealet, der bliver udvidet i år, men også antallet af boder er vokset. I år vil det nemlig være muligt at kunne smage vin fra 31 forskellige vinudstillere. Det er 11 flere stande end ved forrige Vinfestival. Vinudstillerne kommer fra hele landet, og inviteres til at tage del i festivalen af arrangørerne.

Men på trods af udvidelserne, er der grundet Corona kun blevet sat 2000 billetter til salg i år, hvilket er lidt færre end tidligere. 

”Det er ikke af økonomiske grunde vi holder Vinfestivalen, vi holder den fordi, vi synes det er sjovt, og fordi vi gerne vil dele vores hobby og glæde for vin med andre,” siger Verner Thomsen og tilføjer, at de 2000 billetter næsten er udsolgt. 

Folk vender tilbage 

Birgit Rasmussen, der til dagligt bor i Esbjerg, er også en af dem, der i år har købt billet til arrangementet.

”Jeg har flere gange været til Ribe Vinfestival. Jeg glæder mig også til på fredag, hvor vi er fire, der, igen, skal til det sammen, og vi kombinerer det med en overnatning i Ribe,” siger hun.

Mange kommer tilbage til festivalen år efter år, fortæller Verner Thomsen, der ofte ser flere gengangere. 

Nu vil han bruge de næste dage på at klargøre områderne, så de kan stå klar til weekendens store fest. 

Lokalpolitik, Mennesker

Hver ulykke er en ulykke for meget

20-årig mand er død af sine kvæstelser efter en færdselsulykke på Strandvejen. Selvom færre og færre dør i trafikken, stopper kampen mod trafikuheld ikke.

Af Anton Nørbæk

En ung mand mistede livet af sine kvæstelser, efter et vitalt trafikuheld tirsdag eftermiddag ved 17-tiden. Ulykken fandt sted i T-krydset mellem Sædding Strandvej og Gudenåvejen i den nordlige del af Esbjerg. På ulykkesstedet har pårørende og lokale i dag været forbi med blomster og lys.

Selvom det er en tragisk hændelse, viser alt statistik at færdselsuheld, med personskade til følge, bliver sjældnere og sjældnere. Antallet af nationale personskader i forbindelse med motorcykelulykker er faldende, det viser tal fra Danmarks Statistik.

Kilde: Danmarks Statistik

Undtagelsen

”Hver ulykke er en ulykke for meget,” sådan lyder budskabet fra færdselssikkerhedskommissionen, og i Esbjerg Kommunes Trafiksikkerhedsplan tilskriver man sig det budskab.I Trafiksikkerhedsplanen står der, at det er en konstant udfordring at arbejde for færre dræbte og tilskadekomne unge i trafikken. Særligt unge mænd. Hjerneforskning viser også, at unge mænd har svært ved at vurdere risici. Der er dog intet der tyder på, at den unge mand i T-krydset var medskyldig i ulykken.

På nationalt plan er det de unge mænd i alderen 18-24, der er overrepræsenteret i statistikkerne.

Kilde: Vejdirektoriaet

Hvad siger teknikudvalget?

”Jeg er helt sikker på, at det vil blive bragt op, fordi det er så alvorlig en ulykke,” siger Henning Ravn, medlem af Teknik- og Byggeudvalget for Venstre, da han bliver spurgt ind til den konkrete sag om den 20-årige motorcyklist.

I Esbjerg Kommunes sikkerhedsplan er det specifikke kryds mellem Sædding Strandvej og Gudenåvejen dog ikke kategoriseret som et ”uheldsbelastet kryds”.


”En enkelt ulykke, der skyldes ubetinget vigepligt, er ikke nok til, at der skal laves nogle særlige indsatser,” siger Henning Ravn.

Kultur, Lokalpolitik, Mennesker

Politiet tøver med at stoppe gaderæs på trods af løfte om målrettet indsats

Selvom politiet i foråret lovede at sætte ind over for vanvidskørsel, er der ikke blevet sat en stopper for ulovlig kørsel på Nørrebrogade i Esbjerg. Dette er på trods af gentagne henvendelser fra byens borgere.

Af Albert Beenfeldt

Parkeringshuset på Nørrebrogade, der hører til Esbjerg Sygehus, lægger i aften- og nattetimerne hus til dækafbrænding og racerkørsel. Flere borgere, der bor i nærheden, fortæller, at de næsten dagligt bliver forstyrret af råb, høje motorlyde og andre støjgener fra parkeringshuset. 

Ifølge flere kilder er støjen så omfattende, at de på grund af manglende nattesøvn har problemer med at passe deres arbejde. De fortæller også, at bilerne kører med meget høj fart, både inde i og uden for parkeringshuset. 


Bent Yde, der har boet i kvarteret i 15 år, fortæller, at problemerne har været der siden parkeringshuset blev bygget for seks år siden, men at generne er taget til de sidste tre år. Han fortæller, at der bliver kørt så vildt, at han frygter, at nogen snart vil komme til skade.

En af de andre adspurgte, Niels Christian Petersen, som bor på Nørrebrogade, fortæller, at både han og andre gentagne gange har forsøgt at få hjælp fra politiet til at sætte en stopper for de sene gaderæs. Indtil videre har det dog ikke haft nogen effekt.

Ifølge Niels Christian Petersen kører politiet nogle gange forbi parkeringshuset, hvorefter støjen stopper i nogle minutter, før den vender tilbage i fuld kraft. Andre gange bliver der slet ikke handlet på henvendelserne.

Politiet virker magtesløse

Niels Christian Petersen, der har boet på Nørrebrogade de sidste tre måneder, fortæller, at problemet har stået på, siden han flyttede ind. Han mener at politiet virker magtesløse, og at de nogle gange virker irriterede over igen at blive gjort opmærksomme på problemet. Han føler ikke, at politiet tager borgerne alvorligt, når de gang på gang retter frustrerede henvendelser.

“Politiet tager os ikke alvorligt, når vi ringer. Det er en ret ubehagelig oplevelse,” siger Niels Christian Petersen.

Han fortæller, at han grundlæggende er meget utilfreds med politiets håndtering af det vedvarende problem. 

“På en skala fra 1-10, ligger min tilfredshed med politiet nok på en 2-3 stykker. Jeg synes ikke, at de har håndteret sagen godt nok,” siger Niels Christian Petersen. 

Lovede målrettet indsats

I en pressemeddelelse udsendt af Syd- og Sønderjyllands Politi i maj lovede politiet at sætte ind overfor gaderæs under overskriften “Syd- og Sønderjyllands Politi sætter ind overfor street-race”.

I den sammenhæng udtalte Knud Reinholdt, leder af Syd- og Sønderjyllands Politis færdselsafdeling, at politiet ville føre en målrettet indsats overfor street-race for at skabe tryghed på vejene.


“Vi kommer til at fortsætte vores målrettede færdselsindsatser, når vi får anmeldelser om optræk til streetrace. Og vi vil være meget konsekvente, hvis vi oplever lovovertrædelser,” lød det dengang i pressemeddelelsen.

Konfronteret med den udtalelse, virker Niels Christian overrasket.

“Det er ihvertfald ikke en indsats, vi har mærket meget til her,” siger han.

Politiet benægter anklager om handlingslammelse

I et skriftligt svar fra Syd og Sønderjyllands Politi, benægter vicepolitiinspektør Henrik Thrane Jensen at politiet ikke har foretaget sig noget i sagen om uro og voldsom kørsel i parkeringshuset. Han oplyser, at politiet i 2021 har registreret fem anmeldelser om problemer i P-huset, og at der ved hver anmeldelse er blevet sendt en patrulje til stedet.

Ifølge Henrik Thrane Jensen er det altså ikke korrekt, at der ikke bliver reageret på borgernes henvendelser. 

Derudover oplyser Henrik Thrane Jensen at kommunen arbejder på at øge videoovervågning i P-huset, og at opsætte skilte, der giver politiet hjemmel til at give bødestraf for ophold i huset. I det skriftlige svar udtaler vicepolitiinspektøren også, at politiet er indgået i dialog med de bekymrede borgere. 

Derudover oplyser Helle Lundberg, der er kommunikationsrådgiver ved Syd og Sønderjyllands politi, at de anmeldelser de har modtaget omkring P-huset drejer sig om støj, og ikke om gaderæs. Hun skriver at indsatsen mod gaderæs handler om organiserede grupper der kører ræs, og at dette ifølge politiets oplysninger ikke finder sted i, eller omkring P-huset på nørrebrogade.

Lokalpolitik, Mennesker

Nyankomne afghanere: Ikke alle i nabolaget står klar med åbne arme

80 evakuerede afghanere er blevet indkvarteret på asylcentret Center Hviding i Sydjylland og flere er på vej. Naboerne er klar til at byde velkommen, men ikke alle er lige begejstrede for de nytilkomne.

Af Clara Johanne Selsmark

Naboerne til Center Hviding er vant til at se nye ansigter på vejene, legepladsen og i køen i Brugsen. Nu får de 80 nye naboer på den anden side af vejen. For Center Hviding har sagt ja til at modtage evakuerede flygtninge fra den tilspidsede situation i Afghanistan. Det vækker både glæde og rysten på hovedet i nabolaget.

Frygtelige billeder i fjernsynet

Det gode naboskab er vigtigt i Hviding, især når man render ind i hinanden på stierne. Der er derfor ingen undskyldninger for ikke at byde de nye velkomne.

“Vi er et lille lokalsamfund, hvor alle hilser på alle, så jeg vil da være imødekommende, når jeg ser dem på gaden,” siger Tina Stokholm, der bor med sin mand og fem børn på den anden side af Center Hviding.  

“Jeg vil for alt i verden ønske dem noget bedre, end dét der sker dernede lige nu. Det er meget skræmmende billeder i fjernsynet med alle de børn, der står uden deres forældre. Det er ikke til at bære, især ikke når jeg selv er mor til 5,” siger Tina Stockholm, nabo til centret, imens hun holder det nyeste skud på stammen på armen. 

Et ønske om mere involvering

Selvom det er et lille lokalmiljø, der omkranser asylcentret på Ribevej, er der ikke mange borgere, der normalvis har relationer til de indkvarterede på centeret. 

Udover at børnene leger sammen på legepladsen, har naboerne ikke meget kontakt til centrets asylansøgere. 

“Det er ikke meget, man hører derfra . Det synes jeg er ærgerligt. Jeg kunne godt ønske, at vi havde mere med hinanden at gøre,“ siger Steffan Hansen, der bor et stenkast fra centeret. Han og familien har doneret cykler og legetøj til centeret, men det er svært at få etableret en dybere relation til familierne – for lige så hurtigt som de kommer, kan de forsvinde igen. 

Til trods for den minimale kontakt til centrets beboer, er naboerne glade for, at Center Hviding har taget imod flygtninge fra Afghanistan. 

“Det er kun godt, at de får et sted, der er bedre end Sandholm. De er mere velkomne her i Hviding. Så længe der er gode forhold og at de ikke overfylder centret,” siger Steffan Hansen.

Skepsis bag hækken 

Det er ikke alle, der byder de nye afghanske familier velkommen. Andre i nabolaget er skeptiske og forbeholdne: 

“Jeg synes ikke, vi har plads til flere,” siger Doris Mortensen, som også er en af de mange naboer til Center Hviding. 

“De, der har været her tidligere, har ikke kunne indordne sig. Selvfølgelig skal de have hjælp fra de traumer, de har oplevet, men mine erfaringer med tidligere flygtninge derovrefra er negative”, fortsætter Doris Mortensen. 

Dennis Christensen stemmer i fra nabohækken:

“Der har været nogle episoder, der gør, at vi er forbeholdne over for nye flygtninge på centret. Men de kan altid bevise noget andet,” siger Dennis Kristensen. Han lader ikke sin datter gå alene op til toget, i frygt for beboerne på centret. 

De nyankomne afghanske flygtninge kommer altså ikke kun til at møde smil og åbne arme, når de bevæger sig rundt i de nye omgivelser, der bliver deres hjem på ubestemt tid. De skal også stå på mål for skeptiske holdninger og fordomme i lokalmiljøet.

Velkomne i den lokale brugs 

Til trods for rynkede bryn på villavejene, står de klar til at byde velkommen i den lokale Daglig Brugs, der er centrets tætteste nabo og ligger lige overfor. 

Uddeler Rasmus Christensen mærker ikke til den store forandring, når der kommer nye beboer på Center Hviding, men er vant til at holde en regelmæssig kontakt og samarbejde med centret.

“Vi er meget vant til flygtninge og langt de fleste opfører sig ordentligt. 70 fra eller til og hvor de kommer fra, har ingen betydning. De skal være meget velkomne her, de er jo kunder som alle andre,” siger Rasmus Christensen. 

Breaking: Der er nu yderligere 60 afghanske flygtninge på vej til Center Hviding

Mennesker

Lokal helt redder fremmed medborger

Tirsdag aften modtog en bil i Skolegade parkeringsbøde nummer to. Det valgte en lokal mand ved navn Kasper Jensen at sætte en stopper for.

Af Kasper Beck

I forruden på en hvid Opel Agila sidder to lange, gule sedler. På bagsædet ligger startkabler og en computertaske og på forsædet en uåbnet flaske vitaminvand. Bilen har nu holdt på pladsen i seks dage. Tirsdag aften den 24.august vælger Kasper Jensen, der netop er blevet færdiguddannet som salgsassistent, derfor at registrere den fremmede bil som sin gæst i en app på telefonen. Han bor i området og har derfor mulighed for at give to gæster gratis parkering i 24 timer ad gangen. 

”Der bor ældre i området, så jeg var bekymret for, om der var sket noget,” siger Kasper Jensen.

Kasper Jensen ved, hvilke biler der normalt holder på parkeringspladsen foran hjemmet i Esbjerg centrum. Han studsede derfor over, at denne fremmede bil ikke flyttede sig fra stedet i flere dage. Computeren og drikkevarerne på sæderne gjorde, at Kasper Jensen tænkte, at ejerne formentlig havde påtænkt at efterlade bilen kort og hurtigt komme tilbage. Men på tredjedagen kom den første gule seddel i forruden.

Rækker ud på Facebook

I Facebook-gruppen “Info fra borger til borger i Esbjerg by” lægger Kasper Jensen tirsdag aften et opslag op. Han vedhæfter et billede af bilen, så man kan se de to gule bøder, der er sat fast under venstre vinduesvisker. Nummerpladen er også synlig. 

”Bilen holder parkeret lige foran et skilt, der tydeligt siger, at parkeringen er forbeholdt beboere. Derfor undrede det mig, at bilen holdt her så længe. Jeg blev bekymret for, om der var sket ejeren af bilen noget. Jeg lavede derfor opslaget i gruppen i håbet om at finde vedkommende,” siger Kasper Jensen. 

Efter opslaget i den lokale gruppe gik det hurtigt op for Kasper Jensen, at han var nødt til at kontakte politiet. Politiet fortæller ham, at de vil kontakte bilens ejer. Hvis der er sket vedkommende noget, vil de vende tilbage. 

Kasper Jensen har endnu ikke hørt noget fra politiet.

ParkZone afventer en tredje afgift

Det er firmaet ParkZone, der administrerer parkeringsområdet og udsteder afgifter til biler, som holder forkert. De udtaler, at en bil, som modtager tre parkeringsafgifter, bliver meldt som efterladt. 

På Havneposten har vi forsøgt at finde ud af, præcis hvilken procedure, der sættes i gang, når dette sker. Medarbejderen fra ParkZone, som vi har været i kontakt med, har dog ikke kunnet oplyse, hvem der rettes henvendelse til inden deadline. 

Kultur, Lokalpolitik, Mennesker

Synlighed blandt politikere skal sikre høj kommunal valgdeltagelse

Esbjerg Kommune lå ved kommunalvalget i 2017 på en 83. plads i valgdeltagelse. Når kommunalvalget 2021 bliver afgjort til november, håber lokalpolitikerne på forbedring.

Af Joachim Lucas Helt

Når valgstederne åbner den 16. november, skal valgdeltagelsen i Esbjerg være højere end ved kommunalvalget i 2017. Det mener flere af de lokale politikere. 

”Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at være så synlige som muligt, hvilket forhåbentlig vil afspejle sig i valgdeltagelsen,” siger Jakob Lykke, der er borgmesterkandidat for Socialdemokratiet i Esbjerg Kommune. 

Det er op til lokalpolitikerne i Esbjerg Kommune at få engageret borgerne, så de aktivt vælger at deltage i den demokratiske proces ved at sætte et kryds til valget. Der er dog stadig tre måneder til at kommunalvalget skal afvikles, og det er derfor ikke alle lokalpolitikere, som endnu er gået i gang med at fiske stemmer fra borgerne.

”Vi har forskellige tiltag, som vi vil implementere, men jeg kan ikke komme det nærmere, desværre,” siger Freddy Hyldgaard, der er lokalformand for Dansk Folkeparti i Esbjerg.

I en rapport udarbejdet af Kasper Møller Hansen, forsker ved Center for Valg og Partier, kan man se, at valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2017 i Esbjerg var højest blandt henholdsvis de 18-årige og de 50-79 årige. Derudover fremgår det yderligere, at det overvejende er borgere som har en videregående uddannelse, der aktivt vælger at stemme til kommunalvalget. 

”Vi skal rundt alle mulige steder – og også helst de umulige steder – for at få en høj valgdeltagelse,” siger Jakob Lykke.