Arne-pensionen skal blandt andet betales ved at skære i aktiveringstilbud til unge arbejdsløse. I Esbjerg frygter fagfolk langvarige konsekvenser for de unge.

Af: Albert Beenfeldt

Hvis regeringen gennemtvinger besparelser på aktiveringsområdet, vil flere unge i Esbjerg blive tabt på gulvet, ende i lange ledighedsforløb og blive langt sværere at få tilbage på arbejdsmarkedet igen.
Så kontant er udmeldingen fra Pia Damtoft, der er jobcenterchef i Jobcenter Esbjerg. 

Besparelserne vil betyde, at en tredjedel af kommunens aktiveringstilbud vil lukke. 
Her er der tale om en besparelse på seks til syv millioner. Delaftalen er vedtaget af partierne bag Arne-pensionen. 

Pia Damtoft fortæller, at en besparelse af den størrelse medfører en stor risiko for længere ledighedsforløb blandt de unge.

“Alle dem, vi møder, vil gerne i gang med at lave noget, De har brug for et ekstra skub. Hvis besparelserne bliver gennemført, kan vi ikke give dem det skub ,” siger hun.

Frygter at tabe unge på gulvet

I dag skal unge på uddannelseshjælp i aktivering minimum hver fjerde uge. I delaftalen lempes det krav til hver fjerde måned, og i den periode frygter Pia Damtoft, at en stor del af de unge vil blive tabt på gulvet.

“Det er ofte sårbare unge, der døjer med ensomhed. Hvis de bliver overladt til sig selv, mister de modet mere og mere, og så er de langt sværere at få i gang igen,” siger hun. 

I Esbjerg er det Uddannelseshuset, der står for aktiveringstilbuddene til  unge på uddannelseshjælp.
Uddannelseshusets leder, Lene Sandberg Damgaard, er ligeledes bekymret for konsekvenserne af de planlagte besparelser. Hun fortæller, at hun ser en tydelig effekt af husets tilbud og ofte får beskeder fra unge, der er kommet i uddannelse eller job. Flere fortæller, at de ikke var kommet dertil, hvis ikke det havde været for husets tilbud.

Fra jobcenter til rusuge

En af de unge, der har haft stor glæde af aktiveringen i Uddannelseshuset, er 23-årige Camilla Kjøller Simonsen. Da hun startede i Uddannelseshusets mentorordning, led hun af en svær depression og følte, at hun ikke var en del af samfundet.

“Jeg var ude på et sidespor. Jeg var på kontanthjælp, og var ikke klar til aktivering” siger hun.

Hun fortæller, at mentorordningen var med til at give hende selvtilliden tilbage.

“De gav mig et selvværd. Det giver en tryghed, at man ved, de bakker en op. De gav mig troen på, at jeg godt kan” siger hun.

Camilla er startet på teologistudiet på Århus Universitet og er ikke i tvivl om, hvilken effekt mentorordningen har haft på hendes liv.

“Jeg var ikke kommet hertil, hvis det ikke havde været for dem. Så simpelt kan det siges,” fortæller hun. 

Adspurgt om, hvordan hun tror hendes liv havde været, hvis der var gået tre måneder imellem hendes besøg hos Uddannelseshuset, er svaret lige så klart.

“Så var jeg simpelthen sumpet hen. Jeg ville nok have angst over at skulle til samtale på jobcenteret i stedet for at være til rus-uge,” siger hun.

Fra starten af dette skoleår og tre år frem er folkeskolerne i Esbjerg Kommune fritaget fra statslige og kommunale rammer og regler. I stedet får skolerne nu selv lov til at bestemme, hvordan skoledagen skal se ud – og både politikere og skoleledere har høje forventninger.

Af Katrine Kynde Knudsen

Da folkeskoleeleverne i Esbjerg vendte tilbage efter sommerferien, var alting ikke, som det plejede at være. Nok blev de mødt af kammeraters og læreres velkendte ansigter, men skoleskemaet havde fået sig en make-over.  Som et led i en regeringsplan fra efteråret 2020 om at løfte den nationale velfærd er Esbjerg Kommune valgt ud som én ud af syv kommuner, der på en række velfærdsområder får stort set frie tøjler til at opfinde og afprøve nye tiltag.

I Esbjerg er det således folkeskolen, der sættes fri. Forsøgsordningen har nu været i gang i knap 3 uger og på skolerne rundt omkring i Esbjerg, er de i fuld gang med at finde ud af, hvad den nyerhvervede frihed skal bruges til.  

Kortere skoledage og flere projekter

Ole Lerke er leder for skoledistriktet Bohr i Esbjerg, som består af de tre skoler Vita-, Fourfeldt- og Ådalsskolen. Selvom forsøgsprojektet stadig befinder sig i et spædt stadie, kan Ole Lerke allerede berette om en række punkter, hvorpå Bohrskolerne nu adskiller sig fra resten af landets folkeskoler. Et af de væsentligste punkter er, at skoledagene er blevet kortere for alle skolens elever.

”Skoledagene er blevet omkring en halv time kortere for både indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen,” fortæller Ole Lerke.

Udover de korte skoledage har Bohrskolerne også valgt at imødekomme elever og forældres ønske om at begrænse antallet af voksne, som er tilknyttet hver klasse. 

”Da vi fik opgaven, valgte vi at lave et spørgeskema, som vi sendte ud til alle medarbejdere, elever og forældre på skolen. Heri talte rigtig mange for, at der ikke skulle være alt for mange voksne omkring hver klasse, altså at vi skal være i en form for bobler,” siger Ole Lerke. 

Slutteligt har lærerne nu også selv lov til at vurdere, hvorvidt de har lyst til at følge statens nøje tilrettelagte fagplaner. På Bohrskolen har det betydet, at en lang stribe lærere vælger at opløse de hårde skel mellem hvert enkelt fag og i stedet bygge undervisningen op omkring tværfaglige projekter. 

”Nogle lærere har valgt at arbejde mere i projekter end fag. Det har jeg fået positive tilbagemeldelser på, hvor lærerne synes, at det er en fed måde at arbejde på,” siger Ole Lerke. 

Ikke nogen nem opgave

På trods af at den nye forsøgsordning er blevet taget godt imod af langt de fleste, lægger hverken de lokale politikere eller Ole Lerke skjul på, at de vide rammer også har medført indledningsvis usikkerhed. Da regeringen sidste efterår stemte forsøgsordningen igennem, var det derefter op til de enkelte kommuner at nedsætte nogle hegnspæle som rammer for projektet.

Jakob Lose (V) sidder i Esbjerg Byråd og er desuden medlem af Børn og Familieudvalget. Jakob Lose fortæller, at forsøgsordningen vakte begejstring blandt byrådets medlemmer – men også at de i starten havde lidt svært ved at nå til enighed. 

”Det er jo for elevernes skyld, at man laver frikommuneforsøg inden for folkeskoleområdet. Så noget vi i byrådet skulle øve os på fra start, det var at sige til hinanden, at det ikke var vores politiske idéer vi skulle arbejde med, men at det er skolerne, der skal have lov til at bestemme,” siger Jakob Lose. 

I samme stil beretter Ole Lerke da også om, at nogle af skolens medarbejdere har haft deres betænkeligheder ved at smide de gamle timeplaner og fagbeskrivelser på porten.

”Der er jo altid en betænkelighed ved at skulle gøre noget så stort på en anden måde. Nogle lærere er jo af natur sådan, at de egentlig synes, det er meget rart at vide præcist, hvad de skal gøre,” siger Ole Lerke. 

Løbende evaluering af projektet

Selvom opstarten af forsøgsordningen har krævet ekstra energi fra alle involverede parter, er der dog ingen grund til bekymring. Både i byrådet og hos skoleleder Ole Lerke er der nemlig bred enighed om, at ingen af de nye tiltag skal fortsætte i samtlige tre år, hvis de ikke fungerer optimalt for personale såvel som elever og forældre. 

”Som politikere skal vi jo have vores skolers ryg og give dem plads til fortsat at prøve ting af, også selvom der sker nogle fejl,” siger Jakob Lose (V).

Skoleleder Ole Lerke er enig.

”Hvis vi virkelig skal gøre nogle ting på en anden måde, så tager det jo tid. Men hvis vi får lavet noget, som ikke er så godt, så skal vi hurtigst muligt have det ændret. Der er jo ingen grund til at fortsætte med noget, der ikke virker,” siger Ole Lerke. 

Herefter understreger skolelederen i øvrigt, at den nye forsøgsordning ikke betyder, at den måde, som Bohrskolen hidtil har lavet skole på, vil blive fuldstændigt visket ud. Ole Lerke mener, at den danske folkeskole allerede indeholder mange gode grundværdier, som man på Bohrskolen fortsat vil værne om. 

Glade børn i fokus

Fordi projektet stadig kun har været i gang i et par uger, er der endnu ingen, der tør at spå om, hvilken effekt forsøgsordningen i Esbjerg i sidste ende vil have. Både byrådsmedlem Jakob Lose (V) og skoleleder Ole Lerke ved dog godt, hvad de håber, at projektet i sidste ende vil føre med sig. 

”Jeg håber på, at vi om 3 år har fået nogle elever, der har lært mindst ligeså meget, som de plejer at gøre og samtidig har fået en meget højere trivsel end før,” siger Jakob Lose (V).

”Ligesom at vi selvfølgelig skal sikre de fagprofessionelle medarbejderes stemme i det her, så håber jeg også, at vi i endnu højere grad lykkedes med at få elevernes stemme bragt i spil. Det skal være vores skole og noget, som vi gør sammen,” afslutter skoleleder Ole Lerke. 

Det var med kort varsel, at asylcenteret i Hviding tirsdag åbnede sine døre for 72 afghanske flygtninge, og nu lyder meldingen fra Udlændingestyrelsen at yderligere 60 ankommer i dag.

Af Thea Wehrsdorf

Personalet på Center Hviding arbejdede på højtryk, da 72 afghanske flygtninge i går rullede ind på parkeringspladsen og skulle indlogeres. Beskeden om indrykningen var kommet fra Udlændingestyrelsen tidligere samme dag, og siden skulle alle hænder til for at løfte opgaven med at tage imod holdet af flygtninge.

Nu fortæller Niels Bøgskov Frederiksen, som er områdeleder ved AsylSyd, til Havneposten, at 60 flere flygtninge er på vej.

”De kommer allerede i dag, og forberedelserne er i fuld gang,” fortæller Niels Bøgskov Frederiksen.

Han tilføjer, at der efter nogle intense timer er ved at være faldet ro på det første hold, som alle har fået værelser og mad.

”De er så glade og taknemlige for at være her, og jeg bliver helt rørt af personalets indsats,” lyder det fra den efterhånden trætte områdeleder.

Centeret har ikke ansat nogle psykologer eller anden form for krisehjælp, men i morgen får de besøg af en læge, som vil vurdere, om nogen har brug for psykologhjælp. I så fald ansøger centeret Udlændingestyrelsen om at få det, lyder det fra Niels Bøgskov Frederiksen.

Indtil videre arbejder personalet på Center Hviding for at få registreret og sørget for de nytilkomne.

“Tæller man personalets skridt, har vi alle gået et maraton nu,” siger Niels Bøgskov Frederiksen.

Regeringen overvejer særlov

Center Hviding kan endnu ikke svare på, hvor længe de afghanske flygtninge kommer til at bo på asylcentret, eller hvor mange de ender med at indlogere i alt. Centeret har plads til 500 beboere.

Niels Bøgskov Frederiksen nævner, at der er tale om, at regeringen overvejer at indføre en særlov, så de afghanske flygtninge kan få tildelt en tidsberettiget opholdstilladelse på 2 år. Der er dog ikke besluttet noget endnu.

”De bor hos os, imens deres asylansøgninger bearbejdes, og det er ikke til at sige, hvor længe det tager,” siger Niels Bøgskov Frederiksen og understreger, at det er op til regeringen at beslutte, hvad der skal ske, og at han ikke kan udtale sig politisk.

Ny opfattelse af flygtninge

Situationen for de afghanske flygtninge skiller sig ud fra tidligere flygtningestrømme, fordi de er blevet evakueret og ikke flygtet fra landet på egen hånd.

Det vurderer Gert Barslund, som er psykolog og har arbejdet med syriske flygtninge. Han mener, at mange danskere har en for overfladisk opfattelse af det at være flygtning. Nu håber han, det kan ændre sig.

”Måske er det anderledes med de afghanske flygtninge, fordi det er tydeligt for folk, at det er rædselsfuldt, det der foregår, og at det ikke kun er for pengenes skyld, at folk flygter hertil. Vi ser det jo på fjernsynet,” siger Gert Barslund.

Men Niels Bøgskov Frederiksen er ikke helt enig i, at der er en overfladisk opfattelse af flygtninge blandt den danske befolkning: 

”Der sker noget med folk, når de ser billeder af børn, der bliver kastet over hegn,” siger han.

Han sammenligner situationen med dengang, man så syriske flygtninge gå på de danske motorveje. Her kommer det til udtryk, hvor meget folk gerne vil hjælpe, mener han.

Forsigtig integration

Det har ikke været ikke muligt for Havneposten at få en udtalelse fra kommunen, men psykolog Gert Barslund håber, at man tager sig den nødvendige tid til at skabe et overblik og ikke tager forhastede beslutninger ift. integrationen af de nye flygtninge.

”Jeg forestiller mig, at de her mennesker er i chok. De har frem for alt brug for forståelse lige nu,” siger Gert Barslund.

Han mener, at selvom de nyankomne flygtninge er i fysisk sikkerhed, er det langt fra sikkert, at de hurtigt får det godt igen. Der sker, efter hans vurdering, en vis dobbelthed i følelserne på en flygtning, når de har endt deres flugt:

”Lettelsen over at være i fysisk sikkerhed er der jo, men der er også savn og bekymring. Både for dem, som stadig er dernede, og for deres egen fremtid”.

Gert Barslund understreger også, at jo mere hjælp, de afghanske flygtninge får, jo hurtigere får de det bedre, og man skal bestemt ikke undervurdere værdien i venlighed.

Lige præcis den venlighed er områdeleder Niels Bøgskov Frederiksen særligt stolt af.

”Man bliver ramt og rørt,” siger han om personalets og beboerne i lokalområdets indsats det sidste døgn.

Centeret har både modtaget donationer og frivillig arbejdskraft. Nu fortsætter forberedelserne til næste hold, som ankommer senere i dag.