Esbjerg Kommune sætter kurs mod fremtidens folkeskole

Selvom Vitaskolen i Esbjerg ligner sig selv, sker der i disse uger mange nye ting inden for skolens mure. FOTO: Katrine Kynde Knudsen.

Fra starten af dette skoleår og tre år frem er folkeskolerne i Esbjerg Kommune fritaget fra statslige og kommunale rammer og regler. I stedet får skolerne nu selv lov til at bestemme, hvordan skoledagen skal se ud – og både politikere og skoleledere har høje forventninger.

Af Katrine Kynde Knudsen

Da folkeskoleeleverne i Esbjerg vendte tilbage efter sommerferien, var alting ikke, som det plejede at være. Nok blev de mødt af kammeraters og læreres velkendte ansigter, men skoleskemaet havde fået sig en make-over.  Som et led i en regeringsplan fra efteråret 2020 om at løfte den nationale velfærd er Esbjerg Kommune valgt ud som én ud af syv kommuner, der på en række velfærdsområder får stort set frie tøjler til at opfinde og afprøve nye tiltag.

I Esbjerg er det således folkeskolen, der sættes fri. Forsøgsordningen har nu været i gang i knap 3 uger og på skolerne rundt omkring i Esbjerg, er de i fuld gang med at finde ud af, hvad den nyerhvervede frihed skal bruges til.  

Kortere skoledage og flere projekter

Ole Lerke er leder for skoledistriktet Bohr i Esbjerg, som består af de tre skoler Vita-, Fourfeldt- og Ådalsskolen. Selvom forsøgsprojektet stadig befinder sig i et spædt stadie, kan Ole Lerke allerede berette om en række punkter, hvorpå Bohrskolerne nu adskiller sig fra resten af landets folkeskoler. Et af de væsentligste punkter er, at skoledagene er blevet kortere for alle skolens elever.

”Skoledagene er blevet omkring en halv time kortere for både indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen,” fortæller Ole Lerke.

Udover de korte skoledage har Bohrskolerne også valgt at imødekomme elever og forældres ønske om at begrænse antallet af voksne, som er tilknyttet hver klasse. 

”Da vi fik opgaven, valgte vi at lave et spørgeskema, som vi sendte ud til alle medarbejdere, elever og forældre på skolen. Heri talte rigtig mange for, at der ikke skulle være alt for mange voksne omkring hver klasse, altså at vi skal være i en form for bobler,” siger Ole Lerke. 

Slutteligt har lærerne nu også selv lov til at vurdere, hvorvidt de har lyst til at følge statens nøje tilrettelagte fagplaner. På Bohrskolen har det betydet, at en lang stribe lærere vælger at opløse de hårde skel mellem hvert enkelt fag og i stedet bygge undervisningen op omkring tværfaglige projekter. 

”Nogle lærere har valgt at arbejde mere i projekter end fag. Det har jeg fået positive tilbagemeldelser på, hvor lærerne synes, at det er en fed måde at arbejde på,” siger Ole Lerke. 

Når forældre til børnene på Bohrskolen fremover afleverer deres børn, vil det være til en kortere skoledag med flere projektforløb. FOTO: Katrine Kynde Knudsen.

Ikke nogen nem opgave

På trods af at den nye forsøgsordning er blevet taget godt imod af langt de fleste, lægger hverken de lokale politikere eller Ole Lerke skjul på, at de vide rammer også har medført indledningsvis usikkerhed. Da regeringen sidste efterår stemte forsøgsordningen igennem, var det derefter op til de enkelte kommuner at nedsætte nogle hegnspæle som rammer for projektet.

Jakob Lose (V) sidder i Esbjerg Byråd og er desuden medlem af Børn og Familieudvalget. Jakob Lose fortæller, at forsøgsordningen vakte begejstring blandt byrådets medlemmer – men også at de i starten havde lidt svært ved at nå til enighed. 

”Det er jo for elevernes skyld, at man laver frikommuneforsøg inden for folkeskoleområdet. Så noget vi i byrådet skulle øve os på fra start, det var at sige til hinanden, at det ikke var vores politiske idéer vi skulle arbejde med, men at det er skolerne, der skal have lov til at bestemme,” siger Jakob Lose. 

I samme stil beretter Ole Lerke da også om, at nogle af skolens medarbejdere har haft deres betænkeligheder ved at smide de gamle timeplaner og fagbeskrivelser på porten.

”Der er jo altid en betænkelighed ved at skulle gøre noget så stort på en anden måde. Nogle lærere er jo af natur sådan, at de egentlig synes, det er meget rart at vide præcist, hvad de skal gøre,” siger Ole Lerke. 

Løbende evaluering af projektet

Selvom opstarten af forsøgsordningen har krævet ekstra energi fra alle involverede parter, er der dog ingen grund til bekymring. Både i byrådet og hos skoleleder Ole Lerke er der nemlig bred enighed om, at ingen af de nye tiltag skal fortsætte i samtlige tre år, hvis de ikke fungerer optimalt for personale såvel som elever og forældre. 

”Som politikere skal vi jo have vores skolers ryg og give dem plads til fortsat at prøve ting af, også selvom der sker nogle fejl,” siger Jakob Lose (V).

Skoleleder Ole Lerke er enig.

”Hvis vi virkelig skal gøre nogle ting på en anden måde, så tager det jo tid. Men hvis vi får lavet noget, som ikke er så godt, så skal vi hurtigst muligt have det ændret. Der er jo ingen grund til at fortsætte med noget, der ikke virker,” siger Ole Lerke. 

Herefter understreger skolelederen i øvrigt, at den nye forsøgsordning ikke betyder, at den måde, som Bohrskolen hidtil har lavet skole på, vil blive fuldstændigt visket ud. Ole Lerke mener, at den danske folkeskole allerede indeholder mange gode grundværdier, som man på Bohrskolen fortsat vil værne om. 

Glade børn i fokus

Fordi projektet stadig kun har været i gang i et par uger, er der endnu ingen, der tør at spå om, hvilken effekt forsøgsordningen i Esbjerg i sidste ende vil have. Både byrådsmedlem Jakob Lose (V) og skoleleder Ole Lerke ved dog godt, hvad de håber, at projektet i sidste ende vil føre med sig. 

”Jeg håber på, at vi om 3 år har fået nogle elever, der har lært mindst ligeså meget, som de plejer at gøre og samtidig har fået en meget højere trivsel end før,” siger Jakob Lose (V).

”Ligesom at vi selvfølgelig skal sikre de fagprofessionelle medarbejderes stemme i det her, så håber jeg også, at vi i endnu højere grad lykkedes med at få elevernes stemme bragt i spil. Det skal være vores skole og noget, som vi gør sammen,” afslutter skoleleder Ole Lerke.