All posts by Maria Bohm

Kultur, Mennesker

Populær vinfestival udvider efter tørlagt år

Vinfestivalen i Ribe udvider arealet i år, og arrangørerne er klar til at byde velkommen på fredag, når festivalen for 16. gang løber af stablen.

Af Cæcilie Balling

Ribe Vinfestival er igen klar til at hælde vin i glassene i weekenden, når festivalen åbner sine døre op efter et års pause. Og som noget nyt i år, bliver gæsterne også budt ind i baggårde i gågaden, som normalt er lukket for offentligheden.

”Festivalen blev ikke afholdt i 2020 på grund af Corona, så nu er det ligesom, når køerne skal ud på græs og venter henne ved hegnet på at blive lukket ud,” fortæller Verner Thomsen. 

Verner Thomsen, der er en af de fem mænd, der står bag Ribe Vinfestival, mener, at folk har ventet længe på, at de igen kan komme på Ribe Vinfestival. Han fortæller desuden, at flere gæster har skrevet til ham, at de ikke kan finde overnatning i Ribe, da alt er udsolgt på grund af Vinfestivalen i weekenden. 

Flere stande

Det er ikke kun arealet, der bliver udvidet i år, men også antallet af boder er vokset. I år vil det nemlig være muligt at kunne smage vin fra 31 forskellige vinudstillere. Det er 11 flere stande end ved forrige Vinfestival. Vinudstillerne kommer fra hele landet, og inviteres til at tage del i festivalen af arrangørerne.

Men på trods af udvidelserne, er der grundet Corona kun blevet sat 2000 billetter til salg i år, hvilket er lidt færre end tidligere. 

”Det er ikke af økonomiske grunde vi holder Vinfestivalen, vi holder den fordi, vi synes det er sjovt, og fordi vi gerne vil dele vores hobby og glæde for vin med andre,” siger Verner Thomsen og tilføjer, at de 2000 billetter næsten er udsolgt. 

Folk vender tilbage 

Birgit Rasmussen, der til dagligt bor i Esbjerg, er også en af dem, der i år har købt billet til arrangementet.

”Jeg har flere gange været til Ribe Vinfestival. Jeg glæder mig også til på fredag, hvor vi er fire, der, igen, skal til det sammen, og vi kombinerer det med en overnatning i Ribe,” siger hun.

Mange kommer tilbage til festivalen år efter år, fortæller Verner Thomsen, der ofte ser flere gengangere. 

Nu vil han bruge de næste dage på at klargøre områderne, så de kan stå klar til weekendens store fest. 

Kultur, Lokalpolitik, Mennesker

Politiet tøver med at stoppe gaderæs på trods af løfte om målrettet indsats

Selvom politiet i foråret lovede at sætte ind over for vanvidskørsel, er der ikke blevet sat en stopper for ulovlig kørsel på Nørrebrogade i Esbjerg. Dette er på trods af gentagne henvendelser fra byens borgere.

Af Albert Beenfeldt

Parkeringshuset på Nørrebrogade, der hører til Esbjerg Sygehus, lægger i aften- og nattetimerne hus til dækafbrænding og racerkørsel. Flere borgere, der bor i nærheden, fortæller, at de næsten dagligt bliver forstyrret af råb, høje motorlyde og andre støjgener fra parkeringshuset. 

Ifølge flere kilder er støjen så omfattende, at de på grund af manglende nattesøvn har problemer med at passe deres arbejde. De fortæller også, at bilerne kører med meget høj fart, både inde i og uden for parkeringshuset. 


Bent Yde, der har boet i kvarteret i 15 år, fortæller, at problemerne har været der siden parkeringshuset blev bygget for seks år siden, men at generne er taget til de sidste tre år. Han fortæller, at der bliver kørt så vildt, at han frygter, at nogen snart vil komme til skade.

En af de andre adspurgte, Niels Christian Petersen, som bor på Nørrebrogade, fortæller, at både han og andre gentagne gange har forsøgt at få hjælp fra politiet til at sætte en stopper for de sene gaderæs. Indtil videre har det dog ikke haft nogen effekt.

Ifølge Niels Christian Petersen kører politiet nogle gange forbi parkeringshuset, hvorefter støjen stopper i nogle minutter, før den vender tilbage i fuld kraft. Andre gange bliver der slet ikke handlet på henvendelserne.

Politiet virker magtesløse

Niels Christian Petersen, der har boet på Nørrebrogade de sidste tre måneder, fortæller, at problemet har stået på, siden han flyttede ind. Han mener at politiet virker magtesløse, og at de nogle gange virker irriterede over igen at blive gjort opmærksomme på problemet. Han føler ikke, at politiet tager borgerne alvorligt, når de gang på gang retter frustrerede henvendelser.

“Politiet tager os ikke alvorligt, når vi ringer. Det er en ret ubehagelig oplevelse,” siger Niels Christian Petersen.

Han fortæller, at han grundlæggende er meget utilfreds med politiets håndtering af det vedvarende problem. 

“På en skala fra 1-10, ligger min tilfredshed med politiet nok på en 2-3 stykker. Jeg synes ikke, at de har håndteret sagen godt nok,” siger Niels Christian Petersen. 

Lovede målrettet indsats

I en pressemeddelelse udsendt af Syd- og Sønderjyllands Politi i maj lovede politiet at sætte ind overfor gaderæs under overskriften “Syd- og Sønderjyllands Politi sætter ind overfor street-race”.

I den sammenhæng udtalte Knud Reinholdt, leder af Syd- og Sønderjyllands Politis færdselsafdeling, at politiet ville føre en målrettet indsats overfor street-race for at skabe tryghed på vejene.


“Vi kommer til at fortsætte vores målrettede færdselsindsatser, når vi får anmeldelser om optræk til streetrace. Og vi vil være meget konsekvente, hvis vi oplever lovovertrædelser,” lød det dengang i pressemeddelelsen.

Konfronteret med den udtalelse, virker Niels Christian overrasket.

“Det er ihvertfald ikke en indsats, vi har mærket meget til her,” siger han.

Politiet benægter anklager om handlingslammelse

I et skriftligt svar fra Syd og Sønderjyllands Politi, benægter vicepolitiinspektør Henrik Thrane Jensen at politiet ikke har foretaget sig noget i sagen om uro og voldsom kørsel i parkeringshuset. Han oplyser, at politiet i 2021 har registreret fem anmeldelser om problemer i P-huset, og at der ved hver anmeldelse er blevet sendt en patrulje til stedet.

Ifølge Henrik Thrane Jensen er det altså ikke korrekt, at der ikke bliver reageret på borgernes henvendelser. 

Derudover oplyser Henrik Thrane Jensen at kommunen arbejder på at øge videoovervågning i P-huset, og at opsætte skilte, der giver politiet hjemmel til at give bødestraf for ophold i huset. I det skriftlige svar udtaler vicepolitiinspektøren også, at politiet er indgået i dialog med de bekymrede borgere. 

Derudover oplyser Helle Lundberg, der er kommunikationsrådgiver ved Syd og Sønderjyllands politi, at de anmeldelser de har modtaget omkring P-huset drejer sig om støj, og ikke om gaderæs. Hun skriver at indsatsen mod gaderæs handler om organiserede grupper der kører ræs, og at dette ifølge politiets oplysninger ikke finder sted i, eller omkring P-huset på nørrebrogade.

Kultur, Sport

Elitekommunen uden lokale talenter på eliteholdet

Resultater og tilskueropbakning frem for talentudvikling og ungdomssatsning. Team Esbjerg har helt styr på deres egne prioriteter, men Esbjergs status som elitekommune under Team Danmark udfordrer den hårde prioritering.

Af Mads Kappel Thøgersen

Det lokale kvindehåndboldhold, Team Esbjerg, er efter en lang sommerpause klar til den nye sæson. De starter op med en spillertrup, der tæller flere store internationale håndboldstjerner, men ikke så meget som én lokal kvinde.

For cheftræner i Team Esbjerg, Jesper Jensen, er der ingen tvivl om, hvad der skal prioriteres højest.

”Vi vil gerne være et top-10 hold i verden, og der skal du være vildt god som lokal 19-årig pige, hvis du skal gå ind på vores førstehold,” siger han. 

Esbjerg Kommune er én ud af 24 elitekommuner under Team Danmark. I denne aftale forsøges det sikret, at man arbejder for at fremme talentudviklingen, så atleterne kan klare sig på højeste, internationale niveau.

”Vi laver talentudvikling af et godt hjerte, men det er ikke noget, der kan betale sig rent økonomisk,” siger cheftræner Jesper Jensen.

Et lokalt hold er at foretrække

Ifølge byrådsmedlem og formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune, May-Britt Andrea Andersen, ville et hold med lokale talenter være at foretrække.

”Det er ærgerligt, at vi ikke har lokale spillere på holdet, særligt når vi nu er Team Danmark Elitekommune,” siger hun.

May-Britt Andrea Andersen tilføjer dog, at det er svært at stille det så sort/hvidt op, når de udenlandske spillere samtidig trækker familier samt arbejdspladser til kommunen gennem de mange tilskuere.

Ifølge Jesper Jensen er det en gennemtærsket kliché, at de lokale tilskuere helst vil se lokale spillere på halgulvet.

”Sidst Esbjerg havde et kvindehåndboldhold, der primært bestod af lokale spillere, var der 800 mennesker på tilskuerrækkerne i snit. Nu er der 2000,” siger cheftræneren. 

Jesper Jensen mener, at de esbjergensiske håndboldtilskuere jubler mere over sejre end over lokale spillere.


Talentarbejdet i kommunen

Formand for Kultur- og Fritidsudvalget, May-Britt Andrea Andersen, føler sig overbevist om, at det håndboldelskende publikum i Esbjerg snart igen vil kunne få chancen for at se lokale spillere i den store håndboldhal.

”Moderklubben til Team Esbjerg gør en masse for talentarbejdet gennem deres status som en del af Elitekommunen Esbjerg, hvilket gør, at der forhåbentligt snart igen vil være lokale spillere på holdet,” siger hun.

For Team Esbjerg og cheftræner Jesper Jensen er der ingen tvivl om, hvad der er vigtigst.

”Vi prioriterer resultaterne over talentudviklingen,” siger Jesper Jensen. 

Team Esbjerg spiller deres næste hjemmebanekamp i Blue Water Dokken d. 31. august mod Viborg HK.

Lokalpolitik, Mennesker

Lange behandlingstider har konsekvenser for voldtægtsofre

En forsinket behandlingstid på voldtægtssager kan have konsekvenser for ofrene, vurderer ekspert. Flere ordførere ønsker øget finansiering på området. 

Af Albert Beenfeldt 

To enkeltsager lagde i 2020 i over en måned beslag på halvdelen af byretten i Esbjergs dommere, og forsinkede dermed behandlingen af blandt andet voldtægtssager.

Byen har ellers en målsætning om at behandle alle voldtægtssager inden for 37 dage. Men i anden halvdel af 2020 lykkedes det kun i 50 procent af sagerne.

Og voldtægtsofre har svært ved at komme videre i deres liv, så længe deres sag behandles af retsvæsenet. Derfor er det problematisk, når sagerne bliver forsinkede. Det fortæller Annalise Rust, der er psykolog og forsker ved Center for seksuelle overgreb.

Hun fortæller, at det er af afgørende betydning, at sagerne behandles hurtigt, da den lange behandlingstid kan gøre, at oplevelsen sætter sig mere fast. 

“Det kan gøre, at traumereaktionen bliver forlænget, når sagen ikke bliver afsluttet,” siger hun.

Derudover kan den lange behandlingstid gøre, at nogle ofre kommer i tvivl om deres retssikkerhed.

“Nogle af ofrene ender med at fortryde, at de anmeldte sagen i første omgang, når sagerne er rigtig lang tid undervejs.” fortæller hun.

Ordfører: Det hele er i smadder

Karina Lorentzen, der er retsordfører for SF, fortæller, at hun er meget optaget af problematikken, og at hun mener at det er problematisk, at enkeltsager kan forsinke hele retsprocessen.

“Det er selvfølgelig enormt belastende for ofrene, når deres sager ikke bliver færdiggjort,” siger hun. 


Hun udtaler, at der på hele retsområdet er problemer med finansiering. 

“Politiet har ikke penge til at køre sagerne hurtigt nok, og dommerne er for underbemandede til at håndtere dem, når de er klar. Hele området er i smadder”, fortæller hun.

Ifølge Karina Lorentzen hænger problemet på justitsminister Nick Hækkerup. 

“Jeg har prøvet at få ministerens opmærksomhed af flere omgange, men det er indtil videre ikke lykkes for mig. Vi er simpelthen nødt til at tilføre flere penge til området,” afslutter hun.

Overvejer at rejse spørgsmål til minister

Retsordfører for Dansk folkeparti, Peter Skaarup, mener ligeledes at underbemandingen i retsvæsenet er et problem.

“Det er selvfølgelig rigtig skidt, at sagerne ikke bliver behandlet i tide. Det er vigtigt, at vi får støttet voldtægtsofrene og får afsluttet deres sager.”

Peter Skaarup forklarer, at sagerne kan strække sig over meget lang tid, og at det er et problem.

“Sagerne kan strække sig over flere år, og det kan vi simpelthen ikke være bekendt over for ofrene,” siger han.

Peter Skaarup forklarer, at han flere gange har forsøgt at få tilført flere penge til området, men at justitsminister Nick Hækkerup har blokeret for forslagene.

Han fortæller, at han flere gange har forsøgt at skabe opmærksomhed om emnet i folketinget.

“Jeg har flere gange rejst spørgsmål om det til ministeren, og baseret på de oplysninger jeg er blevet præsenteret for, vil jeg overveje at gøre det igen,” afslutter han.

Vi har forsøgt at fremlægge kritikken for justitsministeren, men ministeriet er endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Kultur, Lokalpolitik

Esbjerg skraber bunden i ny opgørelse over folkekirkemedlemmer

Ud af de i alt 8 provstier i Ribe Stift har Skads Provsti, som udgøres af Esbjerg og Fanø, det laveste procentvise medlemstal overhovedet.

Af Katrine Kynde Knudsen

Esbjergenserne kan, med hjælp fra de omkring 3000 indbyggere på Fanø, præstere at være det eneste provsti i Ribe Stift med en tilslutning til folkekirken på under 80 procent. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Blandt de resterende syv provstier er tilslutningen noget højere, og Ribe Provsti topper listen. I Danmarks ældste by, Ribe, er næsten 90 procent af indbyggerne således medlemmer af folkekirken. Dette er væsentligt flere end på landsplan, hvor gennemsnittet i år ligger på 74,3 procent.

Her ses det, hvor mange procent af indbyggerne i de 8 provstier der er medlemmer af folkekirken i 2021. Kilde: Danmarks Statistik.

Tallene overrasker politikere

Selvom Esbjerg Byråd ikke direkte beskæftiger sig med kirkernes daglige drift, vækker de nye tal undren hos lokalpolitikerne. Jørgen Ahlquist sidder i Byrådet for Socialdemokratiet og er desuden medlem af Kultur- og Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune. 

”Det overrasker mig. Især fordi vi har mange nye kirker og generelt en rigtig god dækning af kirker i Esbjerg Kommune,” siger han om den opgørelse. 

Jørgen Ahlquist tør ikke sige, hvad det lavere antal folkekirkemedlemmer i Esbjerg Kommune konkret skyldes.

”Nogle har måske kigget på deres økonomi her under corona og tænkt, at kirkeskatten var et oplagt sted at spare,” siger han.  

Også byrådsmedlem Connie Geissler fra Socialdemokratiet gætter på, at Covid-19 kan have medvirket til, at flere esbjergensere har meldt sig ud af folkekirken de seneste par år. 

”Når hverdagen kører og man har travlt, kan det være svært at forholde sig til. Under corona har der måske været plads til en anden form for tankevirksomhed, og så har folk måske haft tid til at overveje, om de vil være medlemmer af folkekirken,” siger Connie Geissler.

Lokal præst er optimistisk 

Ingrid Lisby Schmidt har været præst i Treenighedskirken i Esbjerg siden 1988, og på trods af Esbjergs sidsteplads er hun meget optimistisk for fremtiden for folkekirkerne i kommunen. 

”Esbjerg Kommune ligger jo i Vestjylland, og vi har derfor også en generelt høj medlemsprocent. Man kan selvfølgelig altid ønske mere, end man har, men vi er trods alt ikke et sted, hvor vi kan sige, at alting er faldet fra hinanden,” siger Ingrid Lisby Schmidt.

Den primære årsag til, at Esbjerg har stiftets laveste medlemsprocent, skal ikke findes i Covid-19, mener Ingrid Lisby Schmidt. Hun peger i stedet på det faktum, at Esbjerg er den største by i stiftet og dermed har en mere broget demografi end for eksempel Varde og Tønder. 

”Ribe Stift er et landstift med flest landsogne. Esbjerg har en mere blandet befolkning. Der er muslimer i Esbjerg og forskellige andre trossamfund, hvor man naturligvis ikke er medlem af folkekirken. Det vil jo vise sig i medlemsprocenten,” siger Ingrid Lisby Schmidt. 

Hun fortsætter med at fortælle, at Treenighedskirken, som er en af de største kirker i Esbjerg, fortsat har en god tilslutning. Ingrid Lisby Schmidt oplever, at der stadig kommer lige så mange mennesker i kirken som før Covid-19-pandemien.

”Jeg er da absolut optimistisk. Hvordan, det vil se ud strukturelt om nogle få år, er svært at spå om. Men vi har jo folk i livets største situationer her. Både glæde og sorg. Og det skal vi fortsat dele med hinanden,” siger Ingrid Lisby Schmidt.

Lokalpolitik, Mennesker

De Sociale Flyttemænd hjælper unge ud af hjemløshed


Det nye sociale tilbud, De sociale flyttemænd, hjælper unge hjemløse med at komme på rette spor. Tilbuddet er muligt igennem det sociale frikort, som indtil udgangen af 2022 er en prøveordning i Esbjerg Kommune.  


Af Ida-Marie Frank


Forsorgshjemmet Skjoldbo har sammen med NGO-organisationen De Hjemløses Venner fået et socialt tilbud op at stå, som de kalder De Sociale Flyttemænd. Flytteholdet består af unge beboere på Skjoldbo, som har behov for støtte, inden de kan komme i egen bolig. Igennem projektet hjælper disse unge andre socialt udsatte med at flytte. 

Flyttemændene får en fast, skattefri timeløn for arbejdet. Det er muligt på grund af det sociale frikort, som er en prøveordning i Esbjerg Kommune indtil udgangen af 2022. Den gør det muligt for udsatte borgere at tjene op til 20.000 kroner årligt uden at blive trukket i eksempelvis kontanthjælp eller anden offentlig ydelse. 

Martin Munck Bjerre har boet på Skjoldbo og arbejdet som flyttemand i foretagendet, siden projektet startede. For ham er dét en del af grunden til, at han for nyligt er flyttet i egen bolig. 

”Det er fedt, at man laver noget fysisk arbejde, og at man ikke bare sidder derhjemme. Men også at man kommer ud blandt andre mennesker og tjener en skilling,” siger han. 


Ordning på lånt tid

Prøveordningen blev første gang indført i 2019-20, men den er blevet forlænget til 2021-22. Hvad, der sker derefter, står stadig i det uvisse. 

Susanne Dyreborg fra Dansk Folkeparti, som er medlem af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, ser det sociale frikort som et vigtigt tiltag for kommunens udsatte borgere.

I øjeblikket arbejder hun dog ikke på, at det skal blive en fast del af lovgivningen, da hun først ønsker, der foretages en evaluering af tiltaget. 

”En evaluering er på sin plads, men jeg er helt klart positivt stemt overfor at gøre det til en permanent ordning,” fortæller Susanne Dyreborg.  

Ifølge Nicolai Kubel, som er forstander på Skjoldbo, er initiativet meget givende for de unge. 

Foreløbigt har flytteholdet gennemført 16 flytninger, og til januar gøres der status, hvor Nicolai Kubel lige nu har en drøm om at udvide projektet, således at endnu flere udsatte borgere kan få hjælp til at flytte.  

”De unge ser man kan bruges til noget, og at man har en vigtig værdi for samfundet. Jeg tror, de på den måde distancerer sig fra hjemløsheden, fordi de hjælper andre,” fortæller Nicolai Kubel.