En forsinket behandlingstid på voldtægtssager kan have konsekvenser for ofrene, vurderer ekspert. Flere ordførere ønsker øget finansiering på området. 

Af Albert Beenfeldt 

To enkeltsager lagde i 2020 i over en måned beslag på halvdelen af byretten i Esbjergs dommere, og forsinkede dermed behandlingen af blandt andet voldtægtssager.

Byen har ellers en målsætning om at behandle alle voldtægtssager inden for 37 dage. Men i anden halvdel af 2020 lykkedes det kun i 50 procent af sagerne.

Og voldtægtsofre har svært ved at komme videre i deres liv, så længe deres sag behandles af retsvæsenet. Derfor er det problematisk, når sagerne bliver forsinkede. Det fortæller Annalise Rust, der er psykolog og forsker ved Center for seksuelle overgreb.

Hun fortæller, at det er af afgørende betydning, at sagerne behandles hurtigt, da den lange behandlingstid kan gøre, at oplevelsen sætter sig mere fast. 

“Det kan gøre, at traumereaktionen bliver forlænget, når sagen ikke bliver afsluttet,” siger hun.

Derudover kan den lange behandlingstid gøre, at nogle ofre kommer i tvivl om deres retssikkerhed.

“Nogle af ofrene ender med at fortryde, at de anmeldte sagen i første omgang, når sagerne er rigtig lang tid undervejs.” fortæller hun.

Ordfører: Det hele er i smadder

Karina Lorentzen, der er retsordfører for SF, fortæller, at hun er meget optaget af problematikken, og at hun mener at det er problematisk, at enkeltsager kan forsinke hele retsprocessen.

“Det er selvfølgelig enormt belastende for ofrene, når deres sager ikke bliver færdiggjort,” siger hun. 

Hun udtaler, at der på hele retsområdet er problemer med finansiering. 

“Politiet har ikke penge til at køre sagerne hurtigt nok, og dommerne er for underbemandede til at håndtere dem, når de er klar. Hele området er i smadder”, fortæller hun.

Ifølge Karina Lorentzen hænger problemet på justitsminister Nick Hækkerup. 

“Jeg har prøvet at få ministerens opmærksomhed af flere omgange, men det er indtil videre ikke lykkes for mig. Vi er simpelthen nødt til at tilføre flere penge til området,” afslutter hun.

Overvejer at rejse spørgsmål til minister

Retsordfører for Dansk folkeparti, Peter Skaarup, mener ligeledes at underbemandingen i retsvæsenet er et problem.

“Det er selvfølgelig rigtig skidt, at sagerne ikke bliver behandlet i tide. Det er vigtigt, at vi får støttet voldtægtsofrene og får afsluttet deres sager.”

Peter Skaarup forklarer, at sagerne kan strække sig over meget lang tid, og at det er et problem.

“Sagerne kan strække sig over flere år, og det kan vi simpelthen ikke være bekendt over for ofrene,” siger han.

Peter Skaarup forklarer, at han flere gange har forsøgt at få tilført flere penge til området, men at justitsminister Nick Hækkerup har blokeret for forslagene.

Han fortæller, at han flere gange har forsøgt at skabe opmærksomhed om emnet i folketinget.

“Jeg har flere gange rejst spørgsmål om det til ministeren, og baseret på de oplysninger jeg er blevet præsenteret for, vil jeg overveje at gøre det igen,” afslutter han.

Vi har forsøgt at fremlægge kritikken for justitsministeren, men ministeriet er endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Det nye sociale tilbud, De sociale flyttemænd, hjælper unge hjemløse med at komme på rette spor. Tilbuddet er muligt igennem det sociale frikort, som indtil udgangen af 2022 er en prøveordning i Esbjerg Kommune.  

Af Ida-Marie Frank

Forsorgshjemmet Skjoldbo har sammen med NGO-organisationen De Hjemløses Venner fået et socialt tilbud op at stå, som de kalder De Sociale Flyttemænd. Flytteholdet består af unge beboere på Skjoldbo, som har behov for støtte, inden de kan komme i egen bolig. Igennem projektet hjælper disse unge andre socialt udsatte med at flytte. 

Flyttemændene får en fast, skattefri timeløn for arbejdet. Det er muligt på grund af det sociale frikort, som er en prøveordning i Esbjerg Kommune indtil udgangen af 2022. Den gør det muligt for udsatte borgere at tjene op til 20.000 kroner årligt uden at blive trukket i eksempelvis kontanthjælp eller anden offentlig ydelse. 

Martin Munck Bjerre har boet på Skjoldbo og arbejdet som flyttemand i foretagendet, siden projektet startede. For ham er dét en del af grunden til, at han for nyligt er flyttet i egen bolig. 

”Det er fedt, at man laver noget fysisk arbejde, og at man ikke bare sidder derhjemme. Men også at man kommer ud blandt andre mennesker og tjener en skilling,” siger han. 

Ordning på lånt tid

Prøveordningen blev første gang indført i 2019-20, men den er blevet forlænget til 2021-22. Hvad, der sker derefter, står stadig i det uvisse. 

Susanne Dyreborg fra Dansk Folkeparti, som er medlem af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, ser det sociale frikort som et vigtigt tiltag for kommunens udsatte borgere.

I øjeblikket arbejder hun dog ikke på, at det skal blive en fast del af lovgivningen, da hun først ønsker, der foretages en evaluering af tiltaget. 

”En evaluering er på sin plads, men jeg er helt klart positivt stemt overfor at gøre det til en permanent ordning,” fortæller Susanne Dyreborg.  

Ifølge Nicolai Kubel, som er forstander på Skjoldbo, er initiativet meget givende for de unge. 

Foreløbigt har flytteholdet gennemført 16 flytninger, og til januar gøres der status, hvor Nicolai Kubel lige nu har en drøm om at udvide projektet, således at endnu flere udsatte borgere kan få hjælp til at flytte.  

”De unge ser man kan bruges til noget, og at man har en vigtig værdi for samfundet. Jeg tror, de på den måde distancerer sig fra hjemløsheden, fordi de hjælper andre,” fortæller Nicolai Kubel.