Category Archives: Mennesker

Første verdensmålshus for unge åbner på Esbjerg Havn

Verdensmålshuset ‘Samrum’ åbner nu et tilhørende ungdomsverdensmålshus. Her skal børn og unge – med fokus på FN’s verdensmål – idéudvikle bæredygtige løsninger til virksomheder. Der er åbningsweekend den 24-25. september.

Af Clara Johanne Selsmark

Én af de røde murstenshuse på Esbjerg Havn skal nu huse et verdensmålshus for unge. Her skal skoleklasser og ungdomsuddannelser forstå og lære om FN’s 17 verdensmål og finde idéer til, hvordan virksomheder kan integrere bæredygtige løsninger i deres forretning og markedsføring. 

“Det bliver et samlingspunkt for unge og voksne – et partnerskab, hvor vi sammen skaber rum for forandring. De voksne skal tage ansvar og investere i dén verden, de unge skal overtage,” siger Gert Barslund, skaberen bag verdensmålshuset ‘Samrum’.

Det nye ungdomsverdensmålshus skal fungere som brobygning, hvor virksomhederne har ressourcerne, og de unge har tanker og idéerne. 

Idéudviklende laboratorie med konkrete udfordringer 

Det nye verdensmålshus på Esbjerg Havn skal fungere som et laboratorie. Huset kommer til at bestå af blandt andet seks læringsrum. Her får de unge redskaber til at idégenerere bæredygtige løsninger. Man kan eksempelvis komme igennem ‘Tidsmaskinen’ eller ‘Byggeklodserne’, hvor de unge skal lære om verdensmålene gennem VR og byggeklodser. 

Når de unge har været forbi de seks læringsrum, er de klædt på til at finde på løsninger, de skal præsentere for virksomhederne. Gert Barslund samarbejder løbende med virksomheder, der er på udkig efter bæredygtige løsninger og gerne vil investere i de unge. 

“De 17 verdensmål skal gøres forståelige og brugbare for de unge. Vi giver dem nogle udfordringer, der skal hjælpe dem med at finde ud af, hvordan man konkret kan nå verdensmålene,” siger Gert Barslund. 

I det nye verdensmålshus bliver der også lavet en nyhedsredaktion, hvor unge skal producere verdensmålsnyheder. 

Synlighed er det vigtigste

Udover Gert Barslunds og Samrums drivkraft om at skabe en bedre verden, er projektet især blevet en realitet i samarbejde med Esbjerg Havn. 

“Det vigtigste for os er, at aktiviteten skal være synlig. Verdensmålshuset er en måde at gøre noget abstrakt konkret og forståeligt,” siger Jesper Bank, salgschef for Esbjerg Havn. 

Verdensmålshuset skal give de unge en forståelse for FN’s mål, så de derefter i fællesskab kan finde ud af, hvordan de aktivt kan bruges i kampen mod en grønnere verden. 

“Vi som virksomhed på Esbjerg Havn er voldsomt ambitiøse og visionære, men det kan være svært at kommunikere. Derfor arbejder vi med at gøre tingene forståelige og konkrete – det er derfor også vigtigt, at det giver mening for de unge,” siger Jesper Bank. 

Den store åbningsdag

Den officielle åbningsdag for huset er lørdag den 25 september, men allerede om fredagen inviteres skoleklasser ind for at prøve ‘Laboratoriet’. Til selve åbningsdagen bliver byens virksomheder inviteret til stor middag, hvor der skal holdes oplæg med blandt andet Jens Wandel, rådgiver for FN’s generalsekretær, og hvor alt overskud går til Børnefonden.  

Når åbningsweekenden er ovre, skal verdensmålshuset fungere som et hus, der er åbent for alle og som skal være gratis at tilgå. Men der vil være fokus på at få især skoleklasser, ungdoms- og universitetsuddannelser samt unge iværksættere til at komme og idéudvikle for virksomheder. Verdensmålshuset på havnen kommer til at være en realitet de næste to år. Derefter skal det evalueres på ny, om det også kommer til at være det på længere sigt. 

Fiskerihavnsskilt prikker til større kompleks i Esbjerg

Formanden for Teknik og Byggeudvalget i Esbjerg Kommune har for nyligt foreslået at få fjernet de skilte, der leder trafikken til ’fiskerihavnen’. Dette har sat gang i en større debat, der bunder i Esbjergs identitetskrise.

Af Cæcilie Balling 

Det lagde op til stor debat blandt esbjergenserne, da det kom frem, at kommunen overvejer at erstatte de skilte, hvor der står ’fiskerihavn’ med ’havn’ i stedet. Der er både dem, der mener, at skiltene skal pilles ned, men der er også dem, der synes, at fiskerihavn er et symbol på Esbjergs identitet, fortæller Kasper Rathjen, der er museumsinspektør for Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

”Jeg synes, det er interessant at se, hvordan skiltet prikker til debatten. I de omkringliggende samfund kan det måske være svært at forstå, hvorfor netop dét skulle resultere i en kæmpe debat, men det er fordi, diskussionen spiller ind i Esbjergs identitet, som man lige nu har lidt svært ved at finde ud af, hvordan skal være,” siger Kasper Rathjen. 

Skiltet sætter gang i debatten

Kasper Rathjen fortæller desuden, at han har oplevet heftige diskussioner omkring skiltene. Han siger, at det foregår på to niveauer, hvor det ene handler om Esbjergs identitet, og det andet handler om, hvorvidt Esbjerg overhovedet har en fiskerihavn i dag. 

”Mange af dem, der bor her, arbejder i vindmølleindustrien, så de er måske mere interesseret i at få solgt byen som en energimetropol. Men man kan også fornemme, at de, der arbejder med fiskeri, i højere grad værdsætter fiskerihavnsskiltet,” siger Kasper Rathjen.

”Skiltet er med til at symbolisere, at ikke alle er enige om, hvad Esbjerg er for en by,” fortsætter han.

Forskellige syn på byen 

Henning Ravn (V), der også sidder i Teknik og Byggeudvalget i Esbjerg Kommune, ser indtil videre meget afslappet på diskussionen, der handler om, hvorvidt skiltet skal ændres eller ej. 

”Personligt er jeg ligeglad med, om der står det ene eller det andet. Jeg synes skiltet skal skiftes ud, hvis det er det, der er flertal for,” siger Henning Ravn.

Han kan samtidig godt forstå, at den ældre befolkning har en stærk tilknytning til fiskerihavnen, men tilføjer, at byen nu i højere grad er præget af vindmølleindustri og meget andet. 

Kasper Rathjen er enig i, at havnen i dag er meget andet end en fiskerihavn. 

”Det er en basehavn for vindmølleindustrien, og det er nogle helt andre virksomheder, der dominerer havnen i dag. Men strategien om at brande Esbjerg som en energimetropol har måske ikke helt virket,” siger Kasper Rathjen.

Uenighed om ansvaret for individuelle forløb i ny hjemløsestrategi

I sidste uge blev en ny hjemløsestrategi vedtaget. Den bygger på Housing First-princippet og skal ifølge byrådet komme hjemløshed til livs. Forsorgshjemmet Skjoldbo ser dog en gruppe, som strategien ikke favner. 

Af Ida-Marie Frank 

Antallet af hjemløse i Esbjerg Kommune er over de sidste ti år steget med 36 procent, og i 2019 ramte tallet 169. Det er den problematik, den nye hjemløsestrategi skal gøre noget ved. 

Strategien er bygget på princippet om Housing First. Det indebærer, at Esbjerg Kommunes førsteprioritet er at skaffe bolig til de hjemløse. 

“Det vigtigste er at få skaffet en bolig,” siger Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet, medlem af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Forskellige behov for støtte

Nicolai Kubel, forstander på forsorgshjemmet Skjoldbo, er positivt stemt over initiativet. Han peger netop på, at det er godt, at nogle kommer i egen bolig hurtigt. 

Modsat udtrykker han bekymring for, at det ikke er alle, der er klar til at komme i egen bolig. Nogle har – i hans øjne – derimod brug for en anden form for støtte.

“Der er en gruppe, som har brug for et forløb med botræning og sociale succeser, inden de er klar til egen bolig,” siger Nicolai Kubel. 

Det er netop, hvad de – efter Nicolai Kubels udsagn – tilbyder på Skjoldbo. 

Anne Marie Geisler Andersen fra Radikale Venstre, også medlem af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, peger på overgangsboliger som en mulig løsning til denne gruppe. Det er et tilbud, der tidligere er blevet gjort brug af til unge hjemløse.

“De havde en kontaktperson, som bakkede dem op i, at de skulle ud og bo selv. Det viste sig at have en ret god effekt,” siger hun. 

Hans Erik Møller ønsker også individuelle forløb, men han mener, at den individuelle hjælp bedre gives gennem strategien frem for på forsorgshjem. 

“Nogle har psykiatriske- eller misbrugsproblemer, og det er ikke en god løsning, at et forsorgshjem forsøger at løse det. Jeg er bange for, at folk får et langt forløb på et forsorgshjem, uden de får den rigtige hjælp fra for eksempel psykiatrien,” siger han.  

Strategien er først for nyligt blevet vedtaget, og der er endnu ikke igangsat konkrete tiltag, som skal føre strategien ud i livet.

Mindeceremoni på International Overdosisdag sætter fokus på misbrug

På International Overdosisdag bliver der afholdt mindeceremoni på Esbjerg Forsorgshjem, hvor der vil være taler, musik og tid til at mindes. 

Af Nikoline Ryttergaard

På Forsorgshjem Esbjerg vil der være mulighed for at mindes dem, man har mistet som følge af misbrug. Det sker tirsdag den 31. august, der også er datoen for International Overdosisdag.

Programmet for International Overdosis begynder klokken fire om eftermiddagen og vil blandt andet indeholde taler fra henholdsvis centerchef for Misbrug og Udsatte i Esbjerg, Morten Jensen og folketingsmedlem Anders Kronborg.

Isa Erzurum, der selv er tidligere misbruger, står også for International Overdosisdag i blandt andet Esbjerg. Selv deltager han i programmet på tirsdag, hvor han vil holde åbningstale og dele sin egen historie med misbrug og overdosis.

”Jeg har selv været misbruger i omkring 25 år og har over årene mistet mange, som jeg kender, til overdosis. Hvis man er en af de få, der ikke allerede kender en misbruger, skal man være taknemmelig, da misbrug af stoffer er et reelt problem for mange”, siger Isa Erzurum.

Undervejs i programmet kan folk tænde lys og mindes dem, de har mistet. Der vil også være musik, der i år spilles af lokale musikere.

Stofmisbrugsbehandling i Esbjerg

I 2019 havde Esbjerg Kommune iværksat mellem to til tre initiativer af stofmisbrugsbehandlinger pr. 1.000 indbyggere. Dette er højere end den gennemsnitlige antal af initiativer af stofmisbrugsbehandling, der ligger på omkring halvanden. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Her angives det, at en iværksættelse afdækker en borgers start i behandling.

Mere om programmet

På dagen vil der blive serveret kage, te og kaffe. Det vil også være muligt at få en gratis t-shirt med logo på og tilmelde sig et kursus i behandling af overdosis ved Center for Misbrug og Udsatte.

Esbjergs unge kan male sig til unik mulighed

Om præcis tre uger åbner Esbjerg op for en eksklusiv malekonkurrence for unge, hvor prisen for at vinde er muligheden for at skabe et portræt med den professionelle kunstner Lotte Lambæk.

Af Thea Wehrsdorf

Farver og klatter, strøg og prikker. Om du er amatør eller øvet maler spiller ingen rolle. Hvis du er en del af Esbjergs ungdom, kan du i forbindelse med energiens folkemøde den 16. og 17. september deltage i en konkurrence om at male det flotteste portræt.

”Alle unge, der kommer forbi vores telte på torvet, kan komme ind og være med,” fortæller arrangøren, Gert Barslund, som er stifter af det nye verdensmålshus for unge i Esbjerg.

Det handler om at gribe penslen og blande kreativiteten op med skaberlyst, når deltagerne skal portrættere den unge, afrikanske kvinde, Faridah. Efter konkurrencens afslutning bliver det bedste portræt kåret som vinder, og præmien er noget helt særligt, mener Gert Barslund.

Vinderen får nemlig muligheden for at skabe et maleri i fællesskab med den professionelle kunstner Lotte Lambæk. Udover at lære fra sig af særlige maleteknikker sørger hun også for at inddrage vindermalerens personlige malestil i fællesprojektet.

Ét maleri for hvert verdensmål

Pengene går til et godt formål, når Esbjergs store virksomheder får muligheden for at støtte fællesmaleriet en uge efter konkurrencen. Den 25. september har det nye verdensmålshus nemlig sin officielle åbningsdag, og det bliver fejret med en række aktiviteter og aftenarrangement med nogle af Esbjergs største virksomheder.

Gert Barslund fortæller, at han regner med at invitere mellem 60 og 80 virksomheder til åbningen af verdensmålshuset. Maleriet bliver en del af en samling på i alt 17 malerier – et maleri for hvert af FN’s 17 verdensmål.

Frontfigur på lærredet

Det er en helt særlig, ung kvinde, som skal portrætteres af Esbjergs unge. Den 21-årige Faridah er ungdomsaktivist i Uganda, hvor hun hver dag kæmper for pigers rettigheder.

De sidste to år har hun været en del af Plans internationale tiltag ’Safer Citites’, og i 2020 talte hun til FN’s generalforsamling. Her fortalte Faridah om sit liv og sine visioner for pigernes fremtid i Uganda, og hun fortalte om sit arbejde med at sikre dem uddannelse og forbedret sundhed.

En ung mand på vej i byrådet

David Dam Jensen bejler lige nu til titlen som Esbjerg Kommunes yngste byrådsmedlem nogensinde. Han er kun lige fyldt 19, men er Esbjergs byråd klar til de unge? Er de unge klar til byrådet?

Af Anton Nørbæk

I disse dage lyder startskuddet til det kommende kommunalvalgs valgkampagne. Partierne stiller klar med deres kandidatlister, men der er ikke stor repræsentation af unge på stemmesedlerne. Gennemsnitsalderen i Esbjergs Byråd er i dag på omkring 55 år. Det yngste byrådsmedlem er May-Britt Andre Andersen fra De Konservative. Hun er 35 år.

Det ser David Dam Jensen fra SF i Esbjerg som et problem.

”Med et ungt perspektiv i byrådet vil den politiske debat blive mere mangfoldig, end den er i dag,” siger David Dam Jensen. 

Manglende erfaring

På den modsatte side af problematikken finder vi Anders Rohr Jørgensens fra Venstres byrådsgruppe.

”Skal du lovbehandle noget, er det godt med erhvervserfaring. Det er svært, hvis du kommer direkte fra gymnasiet,” siger Anders Rohr Jørgensen. 

I Venstre sørger de for at reservere en plads til VU’erne, så de kan blive valgt ind. Det har de desværre dårlige erfaringer med, fordi de blandt andet vælger uddannelsen frem for byrådet. De unge er svære at holde på, og de flytter fra byen, når mere attraktive livsstile byder sig.

Manglende engagement

De unge har den udfordring, at de ikke for alvor engagerer sig i kommunalpolitik. Valgdeltagelsen for unge mennesker i alderen 19-29 lå på 53,6 procent ved kommunalvalget i Esbjerg kommune i 2017.

David mener, at én af hovedårsagerne til det manglende engagement fra den esbjergensiske ungdom, er den manglende kontakt fra byrådet.

”Ikke én gang har jeg været i kontakt med et byrådsmedlem i skolen. Ikke én gang er jeg blevet undervist i kommunalpolitik,” siger David Dam Jensen.