Category Archives: Klima og natur

Erhvervsliv, Klima og natur, Kultur, Mennesker

Første verdensmålshus for unge åbner på Esbjerg Havn

Verdensmålshuset ‘Samrum’ åbner nu et tilhørende ungdomsverdensmålshus. Her skal børn og unge – med fokus på FN’s verdensmål – idéudvikle bæredygtige løsninger til virksomheder. Der er åbningsweekend den 24-25. september.

Af Clara Johanne Selsmark

Én af de røde murstenshuse på Esbjerg Havn skal nu huse et verdensmålshus for unge. Her skal skoleklasser og ungdomsuddannelser forstå og lære om FN’s 17 verdensmål og finde idéer til, hvordan virksomheder kan integrere bæredygtige løsninger i deres forretning og markedsføring. 

“Det bliver et samlingspunkt for unge og voksne – et partnerskab, hvor vi sammen skaber rum for forandring. De voksne skal tage ansvar og investere i dén verden, de unge skal overtage,” siger Gert Barslund, skaberen bag verdensmålshuset ‘Samrum’.

Det nye ungdomsverdensmålshus skal fungere som brobygning, hvor virksomhederne har ressourcerne, og de unge har tanker og idéerne. 

Idéudviklende laboratorie med konkrete udfordringer 

Det nye verdensmålshus på Esbjerg Havn skal fungere som et laboratorie. Huset kommer til at bestå af blandt andet seks læringsrum. Her får de unge redskaber til at idégenerere bæredygtige løsninger. Man kan eksempelvis komme igennem ‘Tidsmaskinen’ eller ‘Byggeklodserne’, hvor de unge skal lære om verdensmålene gennem VR og byggeklodser. 

Når de unge har været forbi de seks læringsrum, er de klædt på til at finde på løsninger, de skal præsentere for virksomhederne. Gert Barslund samarbejder løbende med virksomheder, der er på udkig efter bæredygtige løsninger og gerne vil investere i de unge. 

“De 17 verdensmål skal gøres forståelige og brugbare for de unge. Vi giver dem nogle udfordringer, der skal hjælpe dem med at finde ud af, hvordan man konkret kan nå verdensmålene,” siger Gert Barslund. 

I det nye verdensmålshus bliver der også lavet en nyhedsredaktion, hvor unge skal producere verdensmålsnyheder. 

Synlighed er det vigtigste

Udover Gert Barslunds og Samrums drivkraft om at skabe en bedre verden, er projektet især blevet en realitet i samarbejde med Esbjerg Havn. 

“Det vigtigste for os er, at aktiviteten skal være synlig. Verdensmålshuset er en måde at gøre noget abstrakt konkret og forståeligt,” siger Jesper Bank, salgschef for Esbjerg Havn. 

Verdensmålshuset skal give de unge en forståelse for FN’s mål, så de derefter i fællesskab kan finde ud af, hvordan de aktivt kan bruges i kampen mod en grønnere verden. 

“Vi som virksomhed på Esbjerg Havn er voldsomt ambitiøse og visionære, men det kan være svært at kommunikere. Derfor arbejder vi med at gøre tingene forståelige og konkrete – det er derfor også vigtigt, at det giver mening for de unge,” siger Jesper Bank. 

Den store åbningsdag

Den officielle åbningsdag for huset er lørdag den 25 september, men allerede om fredagen inviteres skoleklasser ind for at prøve ‘Laboratoriet’. Til selve åbningsdagen bliver byens virksomheder inviteret til stor middag, hvor der skal holdes oplæg med blandt andet Jens Wandel, rådgiver for FN’s generalsekretær, og hvor alt overskud går til Børnefonden.  

Når åbningsweekenden er ovre, skal verdensmålshuset fungere som et hus, der er åbent for alle og som skal være gratis at tilgå. Men der vil være fokus på at få især skoleklasser, ungdoms- og universitetsuddannelser samt unge iværksættere til at komme og idéudvikle for virksomheder. Verdensmålshuset på havnen kommer til at være en realitet de næste to år. Derefter skal det evalueres på ny, om det også kommer til at være det på længere sigt. 

Erhvervsliv, Klima og natur, Lokalpolitik

Genanvendelse af plastik er fremtiden

Kommende plastproduktionsanlæg skal være med til at fremme plastikgenanvendelsen i Esbjerg Kommune og omegn.

Af Nikoline Ryttergaard

I Bog og Idé på Kongensgade i Esbjerg er der i baglokalet to klare affaldssække, en med plastik og en med papir. Sækken med plastik vil i fremtiden kunne genanvendes til ny plast på produktionsanlægget Quantafuel, der efter en udvælgelsesproces har valgt Esbjerg Kommune som sin placering. 

”Quentafuel er et tiltag, der vil være en del af den grønne omstilling og passer ind i Esbjergs vision for at blive en bæredygtig kommune”, siger Jørn Boeson Andersen, byrådsmedlem og medlem af Plan- og Miljøudvalget for SF.

”Plasten, der vil genanvendes, vil ikke bare være fra Esbjerg, men vil kunne blive importeret fra andre af landets kommuner,” siger han.

Quentafuel er et norsk firma, der genanvender plast og allerede har et anlæg beliggende i Greenlab’s grønne industripark i Skive. 

Før plast kan genanvendes, er det vigtigt at det bliver sorteret fra. Det skal der bruges lidt ekstra tid på, men det er Liselotte Jensen fra Bog og Idé ikke generet af.

”Det er for mig fint. Det at sortere plastikaffaldet fra er ikke noget problem,” siger hun.

Fokusset på mindskningen af plastik er også hos firmaerne, hvis produkter Liselotte Jensen sælger.

”Flere firmaer sender færre vare, der er pakket ind i plastik. Eksempelvis noget af emballagen fra puslespil er blevet erstattet med et stykke pap,” siger Liselotte Jensen.

Klima og natur, Lokalpolitik

Ballade i bi-byen

Forvaltningen og byrådet er i konflikt. Konflikten handler om bier. Honningbier og naturbier, og hvordan man sørger for at begge kan overleve.

Af Maria Bohm

Det var et enstemmigt Teknik- og Byggeudvalg, der fredag den 20. august besluttede at tilsidesætte en indstilling fra forvaltningen. 

Eller sådan lød det i hvert fald fra byrådsmedlem og medlem af Teknik- og Byggeudvalget Anders Rohr Jørgensen fra Venstre.

Indstillingen fra forvaltningen byggede på, at Esbjerg Kommune skulle stoppe med at give tilladelse til bistader på kommunale arealer. En rapport foretaget af Aarhus Universitet anbefaler, at man benytter sig af et forsigtighedsprincip, når man skal håndtere samspillet mellem honningbier og vilde bier. Det skal man, da for mange honningbier skaber konkurrence om nektar, så de vilde bier muligvis ikke kan overleve. 

Men kigger man på referatet fra Teknik- og Byggeudvalgsmødet, kan man ikke se, at der er truffet en endelig afgørelse på spørgsmålet. Der står, at ‘sagen udsættes med henblik på tilvejebringelse af ny information.’ 

“Vi har truffet en beslutning om at fortsætte, som vi gør nu. Og så skal udvalgsformanden holde et møde med Danmarks Biavlerforening, hvor vi muligvis kan ændre holdning,” siger Anders Rohr Jørgensen.

Esbjerg er en bi-kommune

Esbjerg er en selvudnævnt bi-venlig by. Det betyder, at kommunen tager initiativer for at forbedre forholdene for bier i kommunen. 

”Vi er en bi-kommune. Vi sår en helt masse vildt, netop for at tilgodese biodiversiteten. Der er ikke nogen faglig begrundelse for forslaget fra forvaltningen, kun forsigtighed. Det, mener jeg, ikke er nødvendigt,” siger Anders Rohr Jørgensen. 

Rapporten fra Aarhus Universitet anbefaler nemlig et forsigtighedsprincip. Fordi man ikke har nok information om, hvad biavl gør for overlevelsen af vilde og truede biarter. 

Formand for Danmarks Biavlerforening Arne T. Henriksen mener heller ikke, at kommunen skal stoppe med at give tilladelse til biavler på kommunens areal.

“Man lægger op til at fjerne honningbier fra alle kommunens arealer. Det giver ikke nogen mening fordi honningbier har en stor betydning for bestøvning,” siger Arne T. Henriksen.

Klima og natur, Mennesker

Lokal ildsjæls livsværk får stor oprejsning efter død


Nye medlemmer til foreningen Ren Strand Fanø er strømmet til efter Peter Michélsens – stifter og Fanøs lokale helt – pludselige bortgang. Nu lever hans ånd videre i kampen mod de store mængder skibs-og havaffald på Fanøs strande. 


Af Clara Johanne Selsmark


Det kom som et kæmpe chok for Fanøs lokalbefolkning, da den kun 48-årige skralde-ildsjæl Peter Michélsen for halvanden måned siden faldt om af en blodprop og afgik ved døden. Nu har støtteforeningen Ren Strand Fanøs bestyrelse gjort det til en mission at føre hans livsværk videre  – og det er allerede en succes. På 14 dage gik foreningen fra at have ét betalende medlem til at få 350 nye medlemmer, der støtter foreningens arbejde med 100 kr. årligt.

Peter Michélsen var Fanøs selvudnævne skraldemand og har med stor dedikation og incitament gennem årene gjort det til en folkebevægelse og til sit livsformål at holde strandene på Fanø rene. Det er nemlig særligt Fanø, der tager skraldet fra de store skibe  grundet dens placering og havstrømme fra syd.  


Frivillige kræfter holder gang i projektet

I de sidste år af Peter Michélsens liv var den private støtteforening Ren Strand Fanø med til at skaffe fonde og sponsorater, der efterhånden kunne give ham løn for hans store frivillige arbejde. Nu drives foreningen af en frivillig bestyrelse, der – til det kommende bestyrelsesmøde – skal fastlægge klare retningslinjer for, hvordan foreningen fremadrettet skal se ud. Men én ting er sikkert: Den skal føres videre i Peter Michélsens ånd.  

”Det er for vigtigt til at lade være. For mig giver det så meget mening at føre Peters arbejde videre”, fortæller Kim Fischer, som er en af Ren Strands syv bestyrelsesmedlemmer. 

En bestyrelse, der lige nu arbejder frivilligt for at holde Ren Strand i gang efter Peter Michélsens død. I sin uges ferie brugte Kim Fischer 90 timer på at holde projektet i live, for der skal samles skrald hver dag. Det er dog et arbejde, Kim Fischer ikke vil være foruden. 


Fanøs skraldeselvfortælling

Peter Michélsen har i høj grad skabt Fanøs selvforståelse om, at hvis man går en tur ved stranden, tager man en pose under armen og går på skraldejagt. Poser, som Peter Michélsen plejede at køre ud og samle op for at samle det i én stor container.

En selvforståelse, der nu er opbakning til, skal blive endnu stærkere. Peter Michelsen var så insisterende i sit arbejde og skabte så stor bevågenhed om det enorme skraldeproblem, at ingen fanøboer nu efterlader skrald på strandene – det er udelukkende skibs-og havaffald som plastikflasker, paller, torv og trævl, der er problemet. Peter Michélsen samlede årligt 30 tons havaffald.


En langsom, men nyttig proces

Det har i flere år været Peters Michélsens varemærke at opspore og tage kontakt til dem, der udleder de store mængder skibsaffald. Ifølge Kim Fischer har det været en vigtig del af Peter Michélsens arbejde og et initiativ, de vil fortsætte med i foreningen. De store skibsfirmaer tager nemlig skraldeproblemet seriøst.

”Der er sket en mentalitetsændring. Det er især sket, fordi Peter har været så insisterende. Det batter helt sindssygt at gøre opmærksom på problemet. Det er en langsom, men vigtig proces,” fortæller Kim Fischer.


Fremtiden for Fanøs rene strande

Foreningen Ren Strand Fanø satser på at nå endnu bredere ud. De vil skaffe flere medlemmer og større bevågenhed om skibs- og havaffalds fatale konsekvenser. De skiftes hver dag i bestyrelsen til at samle skraldet på stranden, nu hvor Peter Michélsen ikke kan gøre det. Foreningen har planer om at samarbejde videre med Peter Michélsens store netværk, som gennem årene har givet ham forbindelser verden over. På nuværende tidspunkt er Ren Strand Fanø ved at samarbejde med kommunen om at affaldssortere skraldet. Det bliver nemlig stadig kørt til forbrænding, og det skal der, ifølge foreningen, laves om på.

Klima og natur, Mennesker

Tilflytter til Esbjerg med et nyt initiativ til byen


Khadijeh Almousavi kæmper for at bekæmpe ensomhed i Esbjerg ved at invitere dem med på gåtur hver torsdag.


Af Simone Deding


31-årige Khadijeh Almousavi starter torsdag den 26. august et nyt initiativ, hvor lokale borgere kan få lov til at møde nye mennesker ved at gå en tur i Nørreskoven i Esbjerg. Formålet med tiltaget er at bekæmpe ensomhed og sørge for at skabe et uformelt rum i Esbjerg for alle de mennesker, der ønsker at være en del af det. Gåturen er for alle aldersgrupper og behov, der kunne være.


Gå dig til et fællesskab 

Khadijeh Almousavi har selv boet i Esbjerg i to måneder og fik idéen, da hun blev kontaktet af Preben Elvers Pedersen, der er stifter af PEPWalk. Organisationen motiverer borgere med social angst til at lufte skosålerne i trygge, men også udfordrende omgivelser. Preben Elvers Pedersen er bosiddende i Viborg, men ønsker at brede budskabet.

”Jeg kontaktede Khadijeh, da hun oplyste, at hun søgte et netværk og ville gøre en forskel,” siger han. 

Selvom gåfællesskabet skal hjælpe borgere ramt af social angst, er det ikke utænkeligt at udvide konceptet til at omfavne flere forskellige svagheder hos borgerne. 

“Gruppen er åben for alle, men jeg stoler på, at Khadijeh kan skabe noget godt på hendes måde med det personlige ønske om at hjælpe ensomme borgere,” siger Preben Elvers Pedersen. 


De unges base

En anden nonprofitorganisation, der bekæmper ensomhed i Esbjerg, er Ventilen Esbjerg. Her træder en række frivillige hver mandag til for at være sammen med 15-24-årige i byen. Der arrangeres aktiviteter, som skal få de unge til at benytte sig af et fællesskab og et socialt sammenhold.

Trine Vestergaard Knudsen, der er frivillig i organisationen, mærker tydelig forskel på de unge, der fast kommer i deres lokaler.

”De begynder at tage initiativ, og de blomstrer mere,” siger hun.

Ventilen Esbjerg får blandt andet støtte fra det politiske udvalg Social og Arbejdsmarked, der efter servicelovens §18 støtter med et pengebeløb for at optimere de aktiviteter, der laves i organisationen.

Trine nævner også, at det kan være svært for de unge at erkende, at de har brug for hjælp fra de frivillige. Dog håber hun for alle ensomme, at de benytter sig af de forskellige tiltag, der laves – heriblandt gåturen hver torsdag med Khadijeh Almousavi.

”Det er godt også at komme ud til andre. Vi har en bestemt målgruppe, der hedder ensomme unge, men det er kun godt, hvis man også kommer ud til alle mulige andre aldersgrupper, der har behov for det,” siger Trine Vestergaard Knudsen.


Flere hænder om samme formål

På denne måde kæmper Esbjerg på flere forskellige måder for at undgå, at der er for mange ensomme borgere. Både NGO’er, politikere og lokale borgere som Khadijeh Almousavi ønsker at give alle en mulighed for at være en del af noget.