David Dam Jensen bejler lige nu til titlen som Esbjerg Kommunes yngste byrådsmedlem nogensinde. Han er kun lige fyldt 19, men er Esbjergs byråd klar til de unge? Er de unge klar til byrådet?
Af Anton Nørbæk
I disse dage lyder startskuddet til det kommende kommunalvalgs valgkampagne. Partierne stiller klar med deres kandidatlister, men der er ikke stor repræsentation af unge på stemmesedlerne. Gennemsnitsalderen i Esbjergs Byråd er i dag på omkring 55 år. Det yngste byrådsmedlem er May-Britt Andre Andersen fra De Konservative. Hun er 35 år.
Det ser David Dam Jensen fra SF i Esbjerg som et problem.
”Med et ungt perspektiv i byrådet vil den politiske debat blive mere mangfoldig, end den er i dag,” siger David Dam Jensen.
Manglende erfaring
På den modsatte side af problematikken finder vi Anders Rohr Jørgensens fra Venstres byrådsgruppe.
”Skal du lovbehandle noget, er det godt med erhvervserfaring. Det er svært, hvis du kommer direkte fra gymnasiet,” siger Anders Rohr Jørgensen.
I Venstre sørger de for at reservere en plads til VU’erne, så de kan blive valgt ind. Det har de desværre dårlige erfaringer med, fordi de blandt andet vælger uddannelsen frem for byrådet. De unge er svære at holde på, og de flytter fra byen, når mere attraktive livsstile byder sig.
Manglende engagement
De unge har den udfordring, at de ikke for alvor engagerer sig i kommunalpolitik. Valgdeltagelsen for unge mennesker i alderen 19-29 lå på 53,6 procent ved kommunalvalget i Esbjerg kommune i 2017.
David mener, at én af hovedårsagerne til det manglende engagement fra den esbjergensiske ungdom, er den manglende kontakt fra byrådet.
”Ikke én gang har jeg været i kontakt med et byrådsmedlem i skolen. Ikke én gang er jeg blevet undervist i kommunalpolitik,” siger David Dam Jensen.
Fra starten af dette skoleår og tre år frem er folkeskolerne i Esbjerg Kommune fritaget fra statslige og kommunale rammer og regler. I stedet får skolerne nu selv lov til at bestemme, hvordan skoledagen skal se ud – og både politikere og skoleledere har høje forventninger.
Af Katrine Kynde Knudsen
Da folkeskoleeleverne i Esbjerg vendte tilbage efter sommerferien, var alting ikke, som det plejede at være. Nok blev de mødt af kammeraters og læreres velkendte ansigter, men skoleskemaet havde fået sig en make-over. Som et led i en regeringsplan fra efteråret 2020 om at løfte den nationale velfærd er Esbjerg Kommune valgt ud som én ud af syv kommuner, der på en række velfærdsområder får stort set frie tøjler til at opfinde og afprøve nye tiltag.
I Esbjerg er det således folkeskolen, der sættes fri. Forsøgsordningen har nu været i gang i knap 3 uger og på skolerne rundt omkring i Esbjerg, er de i fuld gang med at finde ud af, hvad den nyerhvervede frihed skal bruges til.
Kortere skoledage og flere projekter
Ole Lerke er leder for skoledistriktet Bohr i Esbjerg, som består af de tre skoler Vita-, Fourfeldt- og Ådalsskolen. Selvom forsøgsprojektet stadig befinder sig i et spædt stadie, kan Ole Lerke allerede berette om en række punkter, hvorpå Bohrskolerne nu adskiller sig fra resten af landets folkeskoler. Et af de væsentligste punkter er, at skoledagene er blevet kortere for alle skolens elever.
”Skoledagene er blevet omkring en halv time kortere for både indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen,” fortæller Ole Lerke.
Udover de korte skoledage har Bohrskolerne også valgt at imødekomme elever og forældres ønske om at begrænse antallet af voksne, som er tilknyttet hver klasse.
”Da vi fik opgaven, valgte vi at lave et spørgeskema, som vi sendte ud til alle medarbejdere, elever og forældre på skolen. Heri talte rigtig mange for, at der ikke skulle være alt for mange voksne omkring hver klasse, altså at vi skal være i en form for bobler,” siger Ole Lerke.
Slutteligt har lærerne nu også selv lov til at vurdere, hvorvidt de har lyst til at følge statens nøje tilrettelagte fagplaner. På Bohrskolen har det betydet, at en lang stribe lærere vælger at opløse de hårde skel mellem hvert enkelt fag og i stedet bygge undervisningen op omkring tværfaglige projekter.
”Nogle lærere har valgt at arbejde mere i projekter end fag. Det har jeg fået positive tilbagemeldelser på, hvor lærerne synes, at det er en fed måde at arbejde på,” siger Ole Lerke.
Når forældre til børnene på Bohrskolen fremover afleverer deres børn, vil det være til en kortere skoledag med flere projektforløb. FOTO: Katrine Kynde Knudsen.
Ikke nogen nem opgave
På trods af at den nye forsøgsordning er blevet taget godt imod af langt de fleste, lægger hverken de lokale politikere eller Ole Lerke skjul på, at de vide rammer også har medført indledningsvis usikkerhed. Da regeringen sidste efterår stemte forsøgsordningen igennem, var det derefter op til de enkelte kommuner at nedsætte nogle hegnspæle som rammer for projektet.
Jakob Lose (V) sidder i Esbjerg Byråd og er desuden medlem af Børn og Familieudvalget. Jakob Lose fortæller, at forsøgsordningen vakte begejstring blandt byrådets medlemmer – men også at de i starten havde lidt svært ved at nå til enighed.
”Det er jo for elevernes skyld, at man laver frikommuneforsøg inden for folkeskoleområdet. Så noget vi i byrådet skulle øve os på fra start, det var at sige til hinanden, at det ikke var vores politiske idéer vi skulle arbejde med, men at det er skolerne, der skal have lov til at bestemme,” siger Jakob Lose.
I samme stil beretter Ole Lerke da også om, at nogle af skolens medarbejdere har haft deres betænkeligheder ved at smide de gamle timeplaner og fagbeskrivelser på porten.
”Der er jo altid en betænkelighed ved at skulle gøre noget så stort på en anden måde. Nogle lærere er jo af natur sådan, at de egentlig synes, det er meget rart at vide præcist, hvad de skal gøre,” siger Ole Lerke.
Løbende evaluering af projektet
Selvom opstarten af forsøgsordningen har krævet ekstra energi fra alle involverede parter, er der dog ingen grund til bekymring. Både i byrådet og hos skoleleder Ole Lerke er der nemlig bred enighed om, at ingen af de nye tiltag skal fortsætte i samtlige tre år, hvis de ikke fungerer optimalt for personale såvel som elever og forældre.
”Som politikere skal vi jo have vores skolers ryg og give dem plads til fortsat at prøve ting af, også selvom der sker nogle fejl,” siger Jakob Lose (V).
Skoleleder Ole Lerke er enig.
”Hvis vi virkelig skal gøre nogle ting på en anden måde, så tager det jo tid. Men hvis vi får lavet noget, som ikke er så godt, så skal vi hurtigst muligt have det ændret. Der er jo ingen grund til at fortsætte med noget, der ikke virker,” siger Ole Lerke.
Herefter understreger skolelederen i øvrigt, at den nye forsøgsordning ikke betyder, at den måde, som Bohrskolen hidtil har lavet skole på, vil blive fuldstændigt visket ud. Ole Lerke mener, at den danske folkeskole allerede indeholder mange gode grundværdier, som man på Bohrskolen fortsat vil værne om.
Glade børn i fokus
Fordi projektet stadig kun har været i gang i et par uger, er der endnu ingen, der tør at spå om, hvilken effekt forsøgsordningen i Esbjerg i sidste ende vil have. Både byrådsmedlem Jakob Lose (V) og skoleleder Ole Lerke ved dog godt, hvad de håber, at projektet i sidste ende vil føre med sig.
”Jeg håber på, at vi om 3 år har fået nogle elever, der har lært mindst ligeså meget, som de plejer at gøre og samtidig har fået en meget højere trivsel end før,” siger Jakob Lose (V).
”Ligesom at vi selvfølgelig skal sikre de fagprofessionelle medarbejderes stemme i det her, så håber jeg også, at vi i endnu højere grad lykkedes med at få elevernes stemme bragt i spil. Det skal være vores skole og noget, som vi gør sammen,” afslutter skoleleder Ole Lerke.
Det var et hold af rutinerede revyskuespillere, der onsdag aften indtog scenen i Esbjerg Musikhus. En revy, der var tilbage efter et 2020 uden.
Af Mads Kappel Thøgersen
En kærlighedssang til tidligere EFB-træner Peter Hyballa, spydige bemærkninger i retningen af Naser Khader og en sketch over brandingen af Esbjerg. Til premieren på Esbjerg Revyen onsdag aften, var der lidt af det hele.
Det var da også to glade instruktører, der udtalte sig til Havneposten i pausen.
”Vi er meget tilfredse, og vores dygtige skuespillere har jo gjort det nemt for os. At de har formået at indøve det her på 14 dage er så imponerende,” siger instruktørerne Kasper Le Fevre og Rasmus Søndergaard.
De mange sketches og sange er, som instruktørerne nævner det, blevet indøvet på meget kort tid, og for skuespiller på Esbjerg Revyen, Trine Gadeberg, har der været fart på.
”Hele øve-forløbet har været meget intenst,” siger Trine Gadeberg.
Internet-sensation på scenen
Den store stjerne i revy-lineuppet, Trine Gadeberg, havde medbragt sin karakter ”Pelle”, der er en dreng på fem år, som har lidt og hvert at sige til danskerne. En karakter hun har skabt sammen med sin mand og instruktør, Kasper Le Fevre.
Da Pelle gik på scenen i sit barnlige tøj, var der jubel blandt publikum i Musikhuset Esbjerg, der genkendte Trine Gadebergs karakter, som særligt under coronapandemien er blevet populær på Facebook og Youtube.
Med Pelle og mange andre karakterer var Trine Gadeberg igen på scenen i den by, hun kender så godt. I en lang periode af sit liv har hun boet i Esbjerg, og hun føler derfor også et særligt tilhørsforhold til netop Esbjerg Revyen.
”Det er min by. Jeg har boet her i mange år, så det er jo skønt at komme ’hjem’, så jeg både kan se min familie og spille i den lokale revy,” siger Trine Gadeberg.
Coronapandemien undgik ikke en hovedrolle
Corona. Det er hørt mange gange i det seneste år, og til Esbjerg Revyen 2021 blev det da også bemærket fra scenen. De fire skuespillere Farshad Kholghi, Jan Svarrer, Gordon Kennedy og Trine Gadeberg åbnede med et lyn-gennemspil af Esbjerg Revyen anno 2020, og senere blev der også plads til sketches med både mundbind og rejserestriktioner i hovedrollerne.
”Det var bare fedt at få lov til at spille revyen. Det giver folk et smil på læben over de svære ting fra hverdagen,” siger Trine Gadeberg.
For Musikhuset Esbjerg er det heller ikke uden betydning, at Esbjerg Revyen igen kan få lov at spille på deres scene.
”Det er helt fantastisk, at vi igen kan have Revyen på scenen, og efter en lang periode, hvor vi har været hårdt ramt af restriktioner og nedlukninger, er det skønt, at vi igen kan præsentere Esbjerg Revyen for fulde sale,” siger direktør for Musikhuset Esbjerg, Torben Seldrup.
Esbjerg Revyen spiller i alt 12 forestillinger på scenen i Musikhuset Esbjerg, og der spilles til og med den 10. september.
Kommende plastproduktionsanlæg skal være med til at fremme plastikgenanvendelsen i Esbjerg Kommune og omegn.
Af Nikoline Ryttergaard
I Bog og Idé på Kongensgade i Esbjerg er der i baglokalet to klare affaldssække, en med plastik og en med papir. Sækken med plastik vil i fremtiden kunne genanvendes til ny plast på produktionsanlægget Quantafuel, der efter en udvælgelsesproces har valgt Esbjerg Kommune som sin placering.
”Quentafuel er et tiltag, der vil være en del af den grønne omstilling og passer ind i Esbjergs vision for at blive en bæredygtig kommune”, siger Jørn Boeson Andersen, byrådsmedlem og medlem af Plan- og Miljøudvalget for SF.
”Plasten, der vil genanvendes, vil ikke bare være fra Esbjerg, men vil kunne blive importeret fra andre af landets kommuner,” siger han.
Quentafuel er et norsk firma, der genanvender plast og allerede har et anlæg beliggende i Greenlab’s grønne industripark i Skive.
Før plast kan genanvendes, er det vigtigt at det bliver sorteret fra. Det skal der bruges lidt ekstra tid på, men det er Liselotte Jensen fra Bog og Idé ikke generet af.
”Det er for mig fint. Det at sortere plastikaffaldet fra er ikke noget problem,” siger hun.
Fokusset på mindskningen af plastik er også hos firmaerne, hvis produkter Liselotte Jensen sælger.
”Flere firmaer sender færre vare, der er pakket ind i plastik. Eksempelvis noget af emballagen fra puslespil er blevet erstattet med et stykke pap,” siger Liselotte Jensen.
Forvaltningen og byrådet er i konflikt. Konflikten handler om bier. Honningbier og naturbier, og hvordan man sørger for at begge kan overleve.
Af Maria Bohm
Det var et enstemmigt Teknik- og Byggeudvalg, der fredag den 20. august besluttede at tilsidesætte en indstilling fra forvaltningen.
Eller sådan lød det i hvert fald fra byrådsmedlem og medlem af Teknik- og Byggeudvalget Anders Rohr Jørgensen fra Venstre.
Indstillingen fra forvaltningen byggede på, at Esbjerg Kommune skulle stoppe med at give tilladelse til bistader på kommunale arealer. En rapport foretaget af Aarhus Universitet anbefaler, at man benytter sig af et forsigtighedsprincip, når man skal håndtere samspillet mellem honningbier og vilde bier. Det skal man, da for mange honningbier skaber konkurrence om nektar, så de vilde bier muligvis ikke kan overleve.
Men kigger man på referatet fra Teknik- og Byggeudvalgsmødet, kan man ikke se, at der er truffet en endelig afgørelse på spørgsmålet. Der står, at ‘sagen udsættes med henblik på tilvejebringelse af ny information.’
“Vi har truffet en beslutning om at fortsætte, som vi gør nu. Og så skal udvalgsformanden holde et møde med Danmarks Biavlerforening, hvor vi muligvis kan ændre holdning,” siger Anders Rohr Jørgensen.
Esbjerg er en bi-kommune
Esbjerg er en selvudnævnt bi-venlig by. Det betyder, at kommunen tager initiativer for at forbedre forholdene for bier i kommunen.
”Vi er en bi-kommune. Vi sår en helt masse vildt, netop for at tilgodese biodiversiteten. Der er ikke nogen faglig begrundelse for forslaget fra forvaltningen, kun forsigtighed. Det, mener jeg, ikke er nødvendigt,” siger Anders Rohr Jørgensen.
Rapporten fra Aarhus Universitet anbefaler nemlig et forsigtighedsprincip. Fordi man ikke har nok information om, hvad biavl gør for overlevelsen af vilde og truede biarter.
Formand for Danmarks Biavlerforening Arne T. Henriksen mener heller ikke, at kommunen skal stoppe med at give tilladelse til biavler på kommunens areal.
“Man lægger op til at fjerne honningbier fra alle kommunens arealer. Det giver ikke nogen mening fordi honningbier har en stor betydning for bestøvning,” siger Arne T. Henriksen.
20-årig mand er død af sine kvæstelser efter en færdselsulykke på Strandvejen. Selvom færre og færre dør i trafikken, stopper kampen mod trafikuheld ikke.
Af Anton Nørbæk
En ung mand mistede livet af sine kvæstelser, efter et vitalt trafikuheld tirsdag eftermiddag ved 17-tiden. Ulykken fandt sted i T-krydset mellem Sædding Strandvej og Gudenåvejen i den nordlige del af Esbjerg. På ulykkesstedet har pårørende og lokale i dag været forbi med blomster og lys.
Selvom det er en tragisk hændelse, viser alt statistik at færdselsuheld, med personskade til følge, bliver sjældnere og sjældnere. Antallet af nationale personskader i forbindelse med motorcykelulykker er faldende, det viser tal fra Danmarks Statistik.
Kilde: Danmarks Statistik
Undtagelsen
”Hver ulykke er en ulykke for meget,” sådan lyder budskabet fra færdselssikkerhedskommissionen, og i Esbjerg Kommunes Trafiksikkerhedsplan tilskriver man sig det budskab.I Trafiksikkerhedsplanen står der, at det er en konstant udfordring at arbejde for færre dræbte og tilskadekomne unge i trafikken. Særligt unge mænd. Hjerneforskning viser også, at unge mænd har svært ved at vurdere risici. Der er dog intet der tyder på, at den unge mand i T-krydset var medskyldig i ulykken.
På nationalt plan er det de unge mænd i alderen 18-24, der er overrepræsenteret i statistikkerne.
Kilde: Vejdirektoriaet
Hvad siger teknikudvalget?
”Jeg er helt sikker på, at det vil blive bragt op, fordi det er så alvorlig en ulykke,” siger Henning Ravn, medlem af Teknik- og Byggeudvalget for Venstre, da han bliver spurgt ind til den konkrete sag om den 20-årige motorcyklist.
I Esbjerg Kommunes sikkerhedsplan er det specifikke kryds mellem Sædding Strandvej og Gudenåvejen dog ikke kategoriseret som et ”uheldsbelastet kryds”.
”En enkelt ulykke, der skyldes ubetinget vigepligt, er ikke nok til, at der skal laves nogle særlige indsatser,” siger Henning Ravn.
