Category Archives: Mennesker

To sogne i Esbjerg på listen med færrest vaccinerede indbyggere

Statsministeren opfordrede på pressemødet i mandags kraftigt til at lade sig vaccinere. To sogne i Esbjerg by er dog stadig på listen over områder med færrest vaccinerede i Syddanmark.

Af Frederik Vallentin

Mette Frederiksens budskab var klart på mandagens pressemøde: bliv vaccineret! I Esbjerg by er to sogne, Kvaglund og Jerne, dog stadig langt bagude i forhold til landsgennemsnittet. Intensiverede informationskampagner på flere sprog skal nu øge vaccinationsprocenten, der i Kvaglund og Jerne ligger på kun 58 procent.

Målrettede kampagner

Biler med megafoner, oplysningskampagner og nedlukninger er blot nogle af de tiltag, som Esbjerg Kommune har taget i brug for at bekæmpe de høje smittetal i Kvaglund. 

”Igennem beboerrepræsentanter i begge sogne forsøger vi at udbrede information omkring vaccinen. Problemet ligger især i sprogbarrieren,” siger byrådsmedlem og medlem af Sundhed & Omsorgsudvalget i Esbjerg Kommune, Olfert Krog.

Strategien for at overvinde sprogbarrieren og dermed få flere borgere til at lade sig vaccinere er målrettede informationskampagner. Forskellige kampagner har været i gang i flere måneder, og stadig ligger andelen af vaccinerede i de to sogne 25 procentpoint under landsgennemsnittet. Olfert Krog fortæller, at de på nuværende tidspunkt ikke har planer om at ændre deres strategi for at øge vaccinationstallet. 

”Vi kan ikke tvinge borgerne til at blive vaccineret. Alt der kan gøres, det gør man. Det er i vores alles interesse at øge vaccinationsprocenten,” siger Olfert Krog. 

Esbjerg Kommune har, udover ovenstående tiltag, nu igangsat “drop-in vaccinationsordninger” efter Sundshedsstyrelsens anbefaling. Det er her muligt at blive vaccineret uden tidsbestilling. 

Borgerne savner mere handling

Ismal Nasheem er 19 år, vaccineret og bor i Kvaglund Sogn. Han kan kun tildels genkende, at der skulle være indført kampagner og målrettet information i området. 

”Jeg er et par gange blevet inviteret til en informationsaften og har modtaget en pjece omkring vaccination. Dog kunne der godt gøres mere. Det er jo et problem. Vi skal helst ikke lukkes ned igen,” siger Ismal Nasheem. 

Pandemifri studiestart på byens universitet

Efter halvandet år med undervisning, der hovedsageligt har foregået over en skrattende zoom forbindelse, lever håbet for en coronafri studiestart i bedste velgående på fakultetet for erhvervsøkonomi i Esbjerg.

Af Ida-Marie Frank 

Pandemien har ramt en del danskere, og undersøgelser viser, at den har gået særligt udover unges trivsel. I næste uge starter nye semestre på alle landets universiteter – og på SDU i Esbjerg er de med en tætpakket introuge, som allerede er igang, klar til de kommende studerende. 

Ifølge Sara Falkenberg Loklindt, der er faglig vejleder for erhvervsøkonomi på SDU Esbjerg, gør de på universitetet deres, for at de nye får en god introuge. De er nemlig godt klar over, hvor vigtig en god studiestart er. 

“Det er vigtigt, at de studerende føler sig godt tilpas på deres uddannelser, og en god studiestart er med til at skabe gode relationer til de andre studerende og underviserne,” siger hun.

Sara Falkenberg Loklindt peger på, at der er en sammenhæng mellem en god studiestart og det frafald, der løbende vil ske på uddannelsen. 

“Det er vigtigt at have venner på studiet, for så kan man sammen forstå det faglige, og få det ned på et niveau, der er til at forstå,” siger hun.

Sociale relationer led under corona

Flere foreninger på universitet begynder at tage initiativ til socialt samvær. Eksempelvis har nogle studerende søsat foreningen ‘Show Up – Get Hot’. Her bliver forskellige sportsaktiviteter såsom rundbold og fodbold arrangeret. 

Netop socialt samvær er efter Sara Falkenberg Loklindt overbevisning, det som mange har manglet, mens corona hærgede. De studerende, der startede for et år siden, har til Sara Falkenberg Loklindt givet udtryk for, at de i høj grad savnede det sociale under corona. Det har haft konsekvenser for studiemiljøet. 

“Jeg ved ikke, om jeg vil sige, at de er ensomme, men motivationen og engagementet for studiet er faldet rigtig meget,” siger hun. 

Endnu mere socialt liv kan nu igen sparkes i gang på campus, hvilket man kan søge økonomisk støtte til. De studerende kan nemlig søge tilskud hos forskellige fonde til deres foreninger – her er et fagligt perspektiver dog et krav.

Ny frontperson i Borgerlisten: Kan hun udfylde forgængerens sko?

Borgerlisten skifter ud i partitoppen, da tidligere spidskandidat Henrik Vallø ikke genopstiller ved kommunalvalget 2021. I stedet overtager Maria Høj Pedersen pladsen.

Af Simone Deding

Selvom den 35-årige Maria Høj Pedersen ikke associerer sig med ordet spidskandidat, har hun nu – efter Henrik Valløs fratrædelse – fået en større rolle for Borgerlisten til det kommende kommunalvalg. Maria Høj Pedersen har i de sidste fire år haft et tæt parløb og samarbejde med Henrik Vallø.

”Jeg kommer selvfølgelig til at mangle Henrik som makker,” siger Maria Høj Pedersen.

Bevar værdierne

Borgerlisten stræber efter at være midtersøgende og agere talerør for borgerne. Værdierne og politikken ændres ikke, fordi et kendt politisk ansigt forsvinder fra stemmesedlen. Ifølge Maria Høj Pedersen er det hele holdet, der samler listen.

“Jeg står som garant for Henriks værdier, og vi er blot et nyt hold og nye ansigter, der træder til. Borgerlisten forsvinder ikke af den grund,” siger Maria Høj Pedersen.

Hun afviser imidlertid ikke, at lokalpolitik også kan være drevet af menneskerne bag politikken og fastslår, at Henrik var en stor profil for Borgerlisten.

”Selvfølgelig vil der være nogle, der nu kan være rodløse i forhold til, hvor krydset skal sættes, så jeg ser det heller ikke som en fordel, at Henrik ikke er med,” siger Maria Høj Pedersen.

Hun satser dog alligevel på, at vælgerne har øje for, at Borgerlisten fører politik ud fra deres værdigrundlag. Listen ønsker et bredt samarbejde, hvor ideologierne lægges til side for borgernes bedste, og det er fortsat dét, de går til valg på.

En tryg overgang

Med 20 år i lokalpolitik og Esbjerg Byråd kommer Henrik Vallø nu til at give stafetten videre på toppen. Til kommunalvalget i 2017 fik han nemlig 2316 personlige stemmer, som dermed sikrede ham det bedste valg i hele sin politiske karriere. Den nye frontfigur, Maria Høj Pedersen, fik blot 269 stemmer. Dette bekymrer dog ikke Henrik Vallø.

”Hun har været en fortrinlig sparringspartner, og jeg har fuld tiltro til, at hun kan magte den opgave og udfylde mine sko,” konstaterer Henrik Vallø.

Det generationsskifte, der sker i partiet nu, ser Henrik Vallø faktisk som en fordel.

”Hun ser tingene fra en anden vinkel, og det er naturligt, at emner som skole og børn kommer til at fylde mere på dagsordenen nu,” siger han. 

Ifølge Henrik Vallø kræver det selvfølgelig et vist stykke arbejde under valgkampen at bevare synligheden af Borgerlisten. Det handler for Henrik Vallø mest om at vise sig frem og proklamere, at listen stadig lever i bedste velgående. Han er ikke bleg for at anbefale Borgerlisten og trygt overlade det hårde arbejde til Maria Høj Pedersen. 

”Jeg vil nok altid stadig være med på baglinjen,” siger Henrik Vallø.

Lokal ildsjæls livsværk får stor oprejsning efter død


Nye medlemmer til foreningen Ren Strand Fanø er strømmet til efter Peter Michélsens – stifter og Fanøs lokale helt – pludselige bortgang. Nu lever hans ånd videre i kampen mod de store mængder skibs-og havaffald på Fanøs strande. 


Af Clara Johanne Selsmark


Det kom som et kæmpe chok for Fanøs lokalbefolkning, da den kun 48-årige skralde-ildsjæl Peter Michélsen for halvanden måned siden faldt om af en blodprop og afgik ved døden. Nu har støtteforeningen Ren Strand Fanøs bestyrelse gjort det til en mission at føre hans livsværk videre  – og det er allerede en succes. På 14 dage gik foreningen fra at have ét betalende medlem til at få 350 nye medlemmer, der støtter foreningens arbejde med 100 kr. årligt.

Peter Michélsen var Fanøs selvudnævne skraldemand og har med stor dedikation og incitament gennem årene gjort det til en folkebevægelse og til sit livsformål at holde strandene på Fanø rene. Det er nemlig særligt Fanø, der tager skraldet fra de store skibe  grundet dens placering og havstrømme fra syd.  


Frivillige kræfter holder gang i projektet

I de sidste år af Peter Michélsens liv var den private støtteforening Ren Strand Fanø med til at skaffe fonde og sponsorater, der efterhånden kunne give ham løn for hans store frivillige arbejde. Nu drives foreningen af en frivillig bestyrelse, der – til det kommende bestyrelsesmøde – skal fastlægge klare retningslinjer for, hvordan foreningen fremadrettet skal se ud. Men én ting er sikkert: Den skal føres videre i Peter Michélsens ånd.  

”Det er for vigtigt til at lade være. For mig giver det så meget mening at føre Peters arbejde videre”, fortæller Kim Fischer, som er en af Ren Strands syv bestyrelsesmedlemmer. 

En bestyrelse, der lige nu arbejder frivilligt for at holde Ren Strand i gang efter Peter Michélsens død. I sin uges ferie brugte Kim Fischer 90 timer på at holde projektet i live, for der skal samles skrald hver dag. Det er dog et arbejde, Kim Fischer ikke vil være foruden. 


Fanøs skraldeselvfortælling

Peter Michélsen har i høj grad skabt Fanøs selvforståelse om, at hvis man går en tur ved stranden, tager man en pose under armen og går på skraldejagt. Poser, som Peter Michélsen plejede at køre ud og samle op for at samle det i én stor container.

En selvforståelse, der nu er opbakning til, skal blive endnu stærkere. Peter Michelsen var så insisterende i sit arbejde og skabte så stor bevågenhed om det enorme skraldeproblem, at ingen fanøboer nu efterlader skrald på strandene – det er udelukkende skibs-og havaffald som plastikflasker, paller, torv og trævl, der er problemet. Peter Michélsen samlede årligt 30 tons havaffald.


En langsom, men nyttig proces

Det har i flere år været Peters Michélsens varemærke at opspore og tage kontakt til dem, der udleder de store mængder skibsaffald. Ifølge Kim Fischer har det været en vigtig del af Peter Michélsens arbejde og et initiativ, de vil fortsætte med i foreningen. De store skibsfirmaer tager nemlig skraldeproblemet seriøst.

”Der er sket en mentalitetsændring. Det er især sket, fordi Peter har været så insisterende. Det batter helt sindssygt at gøre opmærksom på problemet. Det er en langsom, men vigtig proces,” fortæller Kim Fischer.


Fremtiden for Fanøs rene strande

Foreningen Ren Strand Fanø satser på at nå endnu bredere ud. De vil skaffe flere medlemmer og større bevågenhed om skibs- og havaffalds fatale konsekvenser. De skiftes hver dag i bestyrelsen til at samle skraldet på stranden, nu hvor Peter Michélsen ikke kan gøre det. Foreningen har planer om at samarbejde videre med Peter Michélsens store netværk, som gennem årene har givet ham forbindelser verden over. På nuværende tidspunkt er Ren Strand Fanø ved at samarbejde med kommunen om at affaldssortere skraldet. Det bliver nemlig stadig kørt til forbrænding, og det skal der, ifølge foreningen, laves om på.

Esbjerg vil være en by for de unge


I Esbjerg bliver der gjort meget for, at der er oplevelser for de unge, når de flytter til kommunen.


Af Nikoline Ryttergaard


I Kultur- og Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune har man skabt flere initiativer for, at de unge trives. Udover flere boligmuligheder for unge og gode studiemiljøer i forbindelse med uddannelsesstederne, har udvalget med projektet “Huset” prøvet at skabe et fedt sted, der skal være for unge lavet på initiativ af unge.

”For at tiltrække unge studerende har man i udvalget sat penge af til at ansætte en koordinator, som sammen med de unge skal finde ud af, hvad det skal bruges til. Det kan eksempelvis være alt fra en lille biograf til et teater, hvad end de finder på,”  siger Connie Geissler fra Socialdemokraterne, der er med i Kultur-og Fritidsudvalget.

Udover at ansætte en koordinator er der fra udvalget også blevet budgetteret med lokaler på et nyt, stort spillested, som foreningen Musik Esbjerg har fundet.

Ifølge Connie Geissler skal det være et sted, hvor unge og lokale musikere skal have mulighed for at udfolde sig musikalsk.

Med initiativerne håber man at kunne skabe et lokalsamfund, hvor der er mange ting at lave og opleve som ung i byen.

De seneste år er muligheden for at tage en videregående uddannelse steget i takt med, at der er kommet afdelinger til fra henholdsvis Aalborg Universitet og Syddansk Universitet.  Optagelsen på de uddannelsesinstitutioner, der er placeret i Esbjerg og har optagelse gennem Den Koordinerede Tilmelding, er faldet med 63 studerende det sidste år. Det viser et notat fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Barejer vil gøre byen mere attraktiv for unge


På trods af at Esbjerg er Danmarks femtestørste by, føler den lokale barejer, Dina Jensen, at der mangler steder, som er attraktive for unge.


Af Joachim Lucas Helt


Dina Jensen vil være med til at drive byudviklingen i en mere positiv retning. Dina, der er indehaver af Lygten, er et brunt værtshus, som man kender det. Dina har nu relanceret et nyt værtshus, Pappi’s Pub, hvor målgruppen skal være de unge mennesker.

”Det er vigtigt, at de unge i byen har et sted at komme,” siger Dina Jensen.

Planen er at give de unge et sted at være og samtidig bidrage til fællesskabet i Esbjerg med arbejdspladser. Det er vigtigt for en by som Esbjerg, der er i udvikling, at der er arbejdspladser og et attraktivt byliv, man kan færdes i.

”Jeg håber på at kunne få flere i arbejde, også folk som kun kan have et flexjob,” siger Dina Jensen.

Disse tiltag skal være med til at bidrage til en positiv byudvikling. Dina Jensen har boet flere steder omkring Esbjerg, men hun er nu tilbage for at hjælpe byen i sin udvikling, og gøre sit for at det bliver mere attraktivt at være ung i Esbjerg.

”Pappi’s Pub skal være et sted, hvor de unge har lyst til at være, og det afspejler priserne også,” siger Dina Jensen.