I sidste uge blev en ny hjemløsestrategi vedtaget. Den bygger på Housing First-princippet og skal ifølge byrådet komme hjemløshed til livs. Forsorgshjemmet Skjoldbo ser dog en gruppe, som strategien ikke favner.
Af Ida-Marie Frank
Antallet af hjemløse i Esbjerg Kommune er over de sidste ti år steget med 36 procent, og i 2019 ramte tallet 169. Det er den problematik, den nye hjemløsestrategi skal gøre noget ved.
Strategien er bygget på princippet om Housing First. Det indebærer, at Esbjerg Kommunes førsteprioritet er at skaffe bolig til de hjemløse.
“Det vigtigste er at få skaffet en bolig,” siger Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet, medlem af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.
Forskellige behov for støtte
Nicolai Kubel, forstander på forsorgshjemmet Skjoldbo, er positivt stemt over initiativet. Han peger netop på, at det er godt, at nogle kommer i egen bolig hurtigt.
Modsat udtrykker han bekymring for, at det ikke er alle, der er klar til at komme i egen bolig. Nogle har – i hans øjne – derimod brug for en anden form for støtte.
“Der er en gruppe, som har brug for et forløb med botræning og sociale succeser, inden de er klar til egen bolig,” siger Nicolai Kubel.
Det er netop, hvad de – efter Nicolai Kubels udsagn – tilbyder på Skjoldbo.
Anne Marie Geisler Andersen fra Radikale Venstre, også medlem af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, peger på overgangsboliger som en mulig løsning til denne gruppe. Det er et tilbud, der tidligere er blevet gjort brug af til unge hjemløse.
“De havde en kontaktperson, som bakkede dem op i, at de skulle ud og bo selv. Det viste sig at have en ret god effekt,” siger hun.
Hans Erik Møller ønsker også individuelle forløb, men han mener, at den individuelle hjælp bedre gives gennem strategien frem for på forsorgshjem.
“Nogle har psykiatriske- eller misbrugsproblemer, og det er ikke en god løsning, at et forsorgshjem forsøger at løse det. Jeg er bange for, at folk får et langt forløb på et forsorgshjem, uden de får den rigtige hjælp fra for eksempel psykiatrien,” siger han.
Strategien er først for nyligt blevet vedtaget, og der er endnu ikke igangsat konkrete tiltag, som skal føre strategien ud i livet.
David Dam Jensen bejler lige nu til titlen som Esbjerg Kommunes yngste byrådsmedlem nogensinde. Han er kun lige fyldt 19, men er Esbjergs byråd klar til de unge? Er de unge klar til byrådet?
Af Anton Nørbæk
I disse dage lyder startskuddet til det kommende kommunalvalgs valgkampagne. Partierne stiller klar med deres kandidatlister, men der er ikke stor repræsentation af unge på stemmesedlerne. Gennemsnitsalderen i Esbjergs Byråd er i dag på omkring 55 år. Det yngste byrådsmedlem er May-Britt Andre Andersen fra De Konservative. Hun er 35 år.
Det ser David Dam Jensen fra SF i Esbjerg som et problem.
”Med et ungt perspektiv i byrådet vil den politiske debat blive mere mangfoldig, end den er i dag,” siger David Dam Jensen.
Manglende erfaring
På den modsatte side af problematikken finder vi Anders Rohr Jørgensens fra Venstres byrådsgruppe.
”Skal du lovbehandle noget, er det godt med erhvervserfaring. Det er svært, hvis du kommer direkte fra gymnasiet,” siger Anders Rohr Jørgensen.
I Venstre sørger de for at reservere en plads til VU’erne, så de kan blive valgt ind. Det har de desværre dårlige erfaringer med, fordi de blandt andet vælger uddannelsen frem for byrådet. De unge er svære at holde på, og de flytter fra byen, når mere attraktive livsstile byder sig.
Manglende engagement
De unge har den udfordring, at de ikke for alvor engagerer sig i kommunalpolitik. Valgdeltagelsen for unge mennesker i alderen 19-29 lå på 53,6 procent ved kommunalvalget i Esbjerg kommune i 2017.
David mener, at én af hovedårsagerne til det manglende engagement fra den esbjergensiske ungdom, er den manglende kontakt fra byrådet.
”Ikke én gang har jeg været i kontakt med et byrådsmedlem i skolen. Ikke én gang er jeg blevet undervist i kommunalpolitik,” siger David Dam Jensen.
Esbjergensiske politikere er ikke med på ideen om en ekstra karakter til folkeskoleelever. Lokal skoleleder er enig.
Af Kasper Beck
Onsdag kunne Jyllands-Posten berette, at børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil forsøge at overbevise resten af folketingets partier om et forsøg om at indføre en ekstra karakter for eleverne i 8. og 9. klasse. Denne karakter skal gives på baggrund af elevernes arbejdsindsats.
Jakob Lose, der er næstformand i Børn & Familieudvalget i Esbjerg Byråd, mener, at denne form for karaktergivning hører til et helt andet sted end i folkeskolen.
”Hårdt arbejde betaler sig – også i folkeskolen,” siger han.
Jakob Lose mener, at man i forvejen godt ved, hvem der er de flittige og arbejdsomme elever. Det bygger han på sine erfaringer som direktør i sit firma Webitall. Hvis man yder en god arbejdsindsats, så afspejler det sig også i produktet.
Skoleleder vil se på det hele menneske
Skoleleder for Bohr-distriktet Ole Lerke er af den opfattelse, at det giver god mening at kigge på andre parametre end blot, hvad eleverne formår at præstere i skoledagens fag. Han vil gerne se mere på det hele menneske.
“Jeg ville være ked af, at man skulle give en karakter på baggrund af elevernes arbejdsindsats. Man kunne i forbindelse med en elevplan give vurdering, der bærer præg af mere prosa end tal. Det, tror jeg, ville kunne hjælpe den enkelte elev bedre,” siger han.
SF’er vil belønne elevers arbejdsindsats
David Dam Jensen, der stiller op til kommunalvalget i Esbjerg til november for SF, er positivt indstillet over for at sætte fokus på elevernes flittighed.
”Det er ikke alle børn, der har det privilegium at være vokset op i et akademisk hjem. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at elevernes arbejdsindsats bliver belønnet. Jeg er dog skeptisk over for, om karakterer er den rigtige måde at gøre det på,” siger han.
David Dam Jensen mener, at karakterer i forvejen fylder meget i elevernes hverdag. Han håber, at nu hvor folkeskolerne i Esbjerg Kommune som en forsøgsordning er sat fri, at de generelt vil gå mindre op i karaktergivning – og måske endda helt droppe dem.
På Havneposten har vi forsøgt at fremlægge kritikken af forslaget til ministeren, der desværre ikke har haft tid til at vende tilbage.
Arne-pensionen skal blandt andet betales ved at skære i aktiveringstilbud til unge arbejdsløse. I Esbjerg frygter fagfolk langvarige konsekvenser for de unge.
Af: Albert Beenfeldt
Hvis regeringen gennemtvinger besparelser på aktiveringsområdet, vil flere unge i Esbjerg blive tabt på gulvet, ende i lange ledighedsforløb og blive langt sværere at få tilbage på arbejdsmarkedet igen. Så kontant er udmeldingen fra Pia Damtoft, der er jobcenterchef i Jobcenter Esbjerg.
Besparelserne vil betyde, at en tredjedel af kommunens aktiveringstilbud vil lukke. Her er der tale om en besparelse på seks til syv millioner. Delaftalen er vedtaget af partierne bag Arne-pensionen.
Pia Damtoft fortæller, at en besparelse af den størrelse medfører en stor risiko for længere ledighedsforløb blandt de unge.
“Alle dem, vi møder, vil gerne i gang med at lave noget, De har brug for et ekstra skub. Hvis besparelserne bliver gennemført, kan vi ikke give dem det skub ,” siger hun.
Frygter at tabe unge på gulvet
I dag skal unge på uddannelseshjælp i aktivering minimum hver fjerde uge. I delaftalen lempes det krav til hver fjerde måned, og i den periode frygter Pia Damtoft, at en stor del af de unge vil blive tabt på gulvet.
“Det er ofte sårbare unge, der døjer med ensomhed. Hvis de bliver overladt til sig selv, mister de modet mere og mere, og så er de langt sværere at få i gang igen,” siger hun.
I Esbjerg er det Uddannelseshuset, der står for aktiveringstilbuddene til unge på uddannelseshjælp. Uddannelseshusets leder, Lene Sandberg Damgaard, er ligeledes bekymret for konsekvenserne af de planlagte besparelser. Hun fortæller, at hun ser en tydelig effekt af husets tilbud og ofte får beskeder fra unge, der er kommet i uddannelse eller job. Flere fortæller, at de ikke var kommet dertil, hvis ikke det havde været for husets tilbud.
Fra jobcenter til rusuge
En af de unge, der har haft stor glæde af aktiveringen i Uddannelseshuset, er 23-årige Camilla Kjøller Simonsen. Da hun startede i Uddannelseshusets mentorordning, led hun af en svær depression og følte, at hun ikke var en del af samfundet.
“Jeg var ude på et sidespor. Jeg var på kontanthjælp, og var ikke klar til aktivering” siger hun.
Hun fortæller, at mentorordningen var med til at give hende selvtilliden tilbage.
“De gav mig et selvværd. Det giver en tryghed, at man ved, de bakker en op. De gav mig troen på, at jeg godt kan” siger hun.
Camilla er startet på teologistudiet på Århus Universitet og er ikke i tvivl om, hvilken effekt mentorordningen har haft på hendes liv.
“Jeg var ikke kommet hertil, hvis det ikke havde været for dem. Så simpelt kan det siges,” fortæller hun.
Adspurgt om, hvordan hun tror hendes liv havde været, hvis der var gået tre måneder imellem hendes besøg hos Uddannelseshuset, er svaret lige så klart.
“Så var jeg simpelthen sumpet hen. Jeg ville nok have angst over at skulle til samtale på jobcenteret i stedet for at være til rus-uge,” siger hun.
Fra starten af dette skoleår og tre år frem er folkeskolerne i Esbjerg Kommune fritaget fra statslige og kommunale rammer og regler. I stedet får skolerne nu selv lov til at bestemme, hvordan skoledagen skal se ud – og både politikere og skoleledere har høje forventninger.
Af Katrine Kynde Knudsen
Da folkeskoleeleverne i Esbjerg vendte tilbage efter sommerferien, var alting ikke, som det plejede at være. Nok blev de mødt af kammeraters og læreres velkendte ansigter, men skoleskemaet havde fået sig en make-over. Som et led i en regeringsplan fra efteråret 2020 om at løfte den nationale velfærd er Esbjerg Kommune valgt ud som én ud af syv kommuner, der på en række velfærdsområder får stort set frie tøjler til at opfinde og afprøve nye tiltag.
I Esbjerg er det således folkeskolen, der sættes fri. Forsøgsordningen har nu været i gang i knap 3 uger og på skolerne rundt omkring i Esbjerg, er de i fuld gang med at finde ud af, hvad den nyerhvervede frihed skal bruges til.
Kortere skoledage og flere projekter
Ole Lerke er leder for skoledistriktet Bohr i Esbjerg, som består af de tre skoler Vita-, Fourfeldt- og Ådalsskolen. Selvom forsøgsprojektet stadig befinder sig i et spædt stadie, kan Ole Lerke allerede berette om en række punkter, hvorpå Bohrskolerne nu adskiller sig fra resten af landets folkeskoler. Et af de væsentligste punkter er, at skoledagene er blevet kortere for alle skolens elever.
”Skoledagene er blevet omkring en halv time kortere for både indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen,” fortæller Ole Lerke.
Udover de korte skoledage har Bohrskolerne også valgt at imødekomme elever og forældres ønske om at begrænse antallet af voksne, som er tilknyttet hver klasse.
”Da vi fik opgaven, valgte vi at lave et spørgeskema, som vi sendte ud til alle medarbejdere, elever og forældre på skolen. Heri talte rigtig mange for, at der ikke skulle være alt for mange voksne omkring hver klasse, altså at vi skal være i en form for bobler,” siger Ole Lerke.
Slutteligt har lærerne nu også selv lov til at vurdere, hvorvidt de har lyst til at følge statens nøje tilrettelagte fagplaner. På Bohrskolen har det betydet, at en lang stribe lærere vælger at opløse de hårde skel mellem hvert enkelt fag og i stedet bygge undervisningen op omkring tværfaglige projekter.
”Nogle lærere har valgt at arbejde mere i projekter end fag. Det har jeg fået positive tilbagemeldelser på, hvor lærerne synes, at det er en fed måde at arbejde på,” siger Ole Lerke.
Når forældre til børnene på Bohrskolen fremover afleverer deres børn, vil det være til en kortere skoledag med flere projektforløb. FOTO: Katrine Kynde Knudsen.
Ikke nogen nem opgave
På trods af at den nye forsøgsordning er blevet taget godt imod af langt de fleste, lægger hverken de lokale politikere eller Ole Lerke skjul på, at de vide rammer også har medført indledningsvis usikkerhed. Da regeringen sidste efterår stemte forsøgsordningen igennem, var det derefter op til de enkelte kommuner at nedsætte nogle hegnspæle som rammer for projektet.
Jakob Lose (V) sidder i Esbjerg Byråd og er desuden medlem af Børn og Familieudvalget. Jakob Lose fortæller, at forsøgsordningen vakte begejstring blandt byrådets medlemmer – men også at de i starten havde lidt svært ved at nå til enighed.
”Det er jo for elevernes skyld, at man laver frikommuneforsøg inden for folkeskoleområdet. Så noget vi i byrådet skulle øve os på fra start, det var at sige til hinanden, at det ikke var vores politiske idéer vi skulle arbejde med, men at det er skolerne, der skal have lov til at bestemme,” siger Jakob Lose.
I samme stil beretter Ole Lerke da også om, at nogle af skolens medarbejdere har haft deres betænkeligheder ved at smide de gamle timeplaner og fagbeskrivelser på porten.
”Der er jo altid en betænkelighed ved at skulle gøre noget så stort på en anden måde. Nogle lærere er jo af natur sådan, at de egentlig synes, det er meget rart at vide præcist, hvad de skal gøre,” siger Ole Lerke.
Løbende evaluering af projektet
Selvom opstarten af forsøgsordningen har krævet ekstra energi fra alle involverede parter, er der dog ingen grund til bekymring. Både i byrådet og hos skoleleder Ole Lerke er der nemlig bred enighed om, at ingen af de nye tiltag skal fortsætte i samtlige tre år, hvis de ikke fungerer optimalt for personale såvel som elever og forældre.
”Som politikere skal vi jo have vores skolers ryg og give dem plads til fortsat at prøve ting af, også selvom der sker nogle fejl,” siger Jakob Lose (V).
Skoleleder Ole Lerke er enig.
”Hvis vi virkelig skal gøre nogle ting på en anden måde, så tager det jo tid. Men hvis vi får lavet noget, som ikke er så godt, så skal vi hurtigst muligt have det ændret. Der er jo ingen grund til at fortsætte med noget, der ikke virker,” siger Ole Lerke.
Herefter understreger skolelederen i øvrigt, at den nye forsøgsordning ikke betyder, at den måde, som Bohrskolen hidtil har lavet skole på, vil blive fuldstændigt visket ud. Ole Lerke mener, at den danske folkeskole allerede indeholder mange gode grundværdier, som man på Bohrskolen fortsat vil værne om.
Glade børn i fokus
Fordi projektet stadig kun har været i gang i et par uger, er der endnu ingen, der tør at spå om, hvilken effekt forsøgsordningen i Esbjerg i sidste ende vil have. Både byrådsmedlem Jakob Lose (V) og skoleleder Ole Lerke ved dog godt, hvad de håber, at projektet i sidste ende vil føre med sig.
”Jeg håber på, at vi om 3 år har fået nogle elever, der har lært mindst ligeså meget, som de plejer at gøre og samtidig har fået en meget højere trivsel end før,” siger Jakob Lose (V).
”Ligesom at vi selvfølgelig skal sikre de fagprofessionelle medarbejderes stemme i det her, så håber jeg også, at vi i endnu højere grad lykkedes med at få elevernes stemme bragt i spil. Det skal være vores skole og noget, som vi gør sammen,” afslutter skoleleder Ole Lerke.
Kommende plastproduktionsanlæg skal være med til at fremme plastikgenanvendelsen i Esbjerg Kommune og omegn.
Af Nikoline Ryttergaard
I Bog og Idé på Kongensgade i Esbjerg er der i baglokalet to klare affaldssække, en med plastik og en med papir. Sækken med plastik vil i fremtiden kunne genanvendes til ny plast på produktionsanlægget Quantafuel, der efter en udvælgelsesproces har valgt Esbjerg Kommune som sin placering.
”Quentafuel er et tiltag, der vil være en del af den grønne omstilling og passer ind i Esbjergs vision for at blive en bæredygtig kommune”, siger Jørn Boeson Andersen, byrådsmedlem og medlem af Plan- og Miljøudvalget for SF.
”Plasten, der vil genanvendes, vil ikke bare være fra Esbjerg, men vil kunne blive importeret fra andre af landets kommuner,” siger han.
Quentafuel er et norsk firma, der genanvender plast og allerede har et anlæg beliggende i Greenlab’s grønne industripark i Skive.
Før plast kan genanvendes, er det vigtigt at det bliver sorteret fra. Det skal der bruges lidt ekstra tid på, men det er Liselotte Jensen fra Bog og Idé ikke generet af.
”Det er for mig fint. Det at sortere plastikaffaldet fra er ikke noget problem,” siger hun.
Fokusset på mindskningen af plastik er også hos firmaerne, hvis produkter Liselotte Jensen sælger.
”Flere firmaer sender færre vare, der er pakket ind i plastik. Eksempelvis noget af emballagen fra puslespil er blevet erstattet med et stykke pap,” siger Liselotte Jensen.
