All posts by Kasper Beck

Lokal ildsjæls livsværk får stor oprejsning efter død


Nye medlemmer til foreningen Ren Strand Fanø er strømmet til efter Peter Michélsens – stifter og Fanøs lokale helt – pludselige bortgang. Nu lever hans ånd videre i kampen mod de store mængder skibs-og havaffald på Fanøs strande. 


Af Clara Johanne Selsmark


Det kom som et kæmpe chok for Fanøs lokalbefolkning, da den kun 48-årige skralde-ildsjæl Peter Michélsen for halvanden måned siden faldt om af en blodprop og afgik ved døden. Nu har støtteforeningen Ren Strand Fanøs bestyrelse gjort det til en mission at føre hans livsværk videre  – og det er allerede en succes. På 14 dage gik foreningen fra at have ét betalende medlem til at få 350 nye medlemmer, der støtter foreningens arbejde med 100 kr. årligt.

Peter Michélsen var Fanøs selvudnævne skraldemand og har med stor dedikation og incitament gennem årene gjort det til en folkebevægelse og til sit livsformål at holde strandene på Fanø rene. Det er nemlig særligt Fanø, der tager skraldet fra de store skibe  grundet dens placering og havstrømme fra syd.  


Frivillige kræfter holder gang i projektet

I de sidste år af Peter Michélsens liv var den private støtteforening Ren Strand Fanø med til at skaffe fonde og sponsorater, der efterhånden kunne give ham løn for hans store frivillige arbejde. Nu drives foreningen af en frivillig bestyrelse, der – til det kommende bestyrelsesmøde – skal fastlægge klare retningslinjer for, hvordan foreningen fremadrettet skal se ud. Men én ting er sikkert: Den skal føres videre i Peter Michélsens ånd.  

”Det er for vigtigt til at lade være. For mig giver det så meget mening at føre Peters arbejde videre”, fortæller Kim Fischer, som er en af Ren Strands syv bestyrelsesmedlemmer. 

En bestyrelse, der lige nu arbejder frivilligt for at holde Ren Strand i gang efter Peter Michélsens død. I sin uges ferie brugte Kim Fischer 90 timer på at holde projektet i live, for der skal samles skrald hver dag. Det er dog et arbejde, Kim Fischer ikke vil være foruden. 


Fanøs skraldeselvfortælling

Peter Michélsen har i høj grad skabt Fanøs selvforståelse om, at hvis man går en tur ved stranden, tager man en pose under armen og går på skraldejagt. Poser, som Peter Michélsen plejede at køre ud og samle op for at samle det i én stor container.

En selvforståelse, der nu er opbakning til, skal blive endnu stærkere. Peter Michelsen var så insisterende i sit arbejde og skabte så stor bevågenhed om det enorme skraldeproblem, at ingen fanøboer nu efterlader skrald på strandene – det er udelukkende skibs-og havaffald som plastikflasker, paller, torv og trævl, der er problemet. Peter Michélsen samlede årligt 30 tons havaffald.


En langsom, men nyttig proces

Det har i flere år været Peters Michélsens varemærke at opspore og tage kontakt til dem, der udleder de store mængder skibsaffald. Ifølge Kim Fischer har det været en vigtig del af Peter Michélsens arbejde og et initiativ, de vil fortsætte med i foreningen. De store skibsfirmaer tager nemlig skraldeproblemet seriøst.

”Der er sket en mentalitetsændring. Det er især sket, fordi Peter har været så insisterende. Det batter helt sindssygt at gøre opmærksom på problemet. Det er en langsom, men vigtig proces,” fortæller Kim Fischer.


Fremtiden for Fanøs rene strande

Foreningen Ren Strand Fanø satser på at nå endnu bredere ud. De vil skaffe flere medlemmer og større bevågenhed om skibs- og havaffalds fatale konsekvenser. De skiftes hver dag i bestyrelsen til at samle skraldet på stranden, nu hvor Peter Michélsen ikke kan gøre det. Foreningen har planer om at samarbejde videre med Peter Michélsens store netværk, som gennem årene har givet ham forbindelser verden over. På nuværende tidspunkt er Ren Strand Fanø ved at samarbejde med kommunen om at affaldssortere skraldet. Det bliver nemlig stadig kørt til forbrænding, og det skal der, ifølge foreningen, laves om på.

Esbjerg vil være en by for de unge


I Esbjerg bliver der gjort meget for, at der er oplevelser for de unge, når de flytter til kommunen.


Af Nikoline Ryttergaard


I Kultur- og Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune har man skabt flere initiativer for, at de unge trives. Udover flere boligmuligheder for unge og gode studiemiljøer i forbindelse med uddannelsesstederne, har udvalget med projektet “Huset” prøvet at skabe et fedt sted, der skal være for unge lavet på initiativ af unge.

”For at tiltrække unge studerende har man i udvalget sat penge af til at ansætte en koordinator, som sammen med de unge skal finde ud af, hvad det skal bruges til. Det kan eksempelvis være alt fra en lille biograf til et teater, hvad end de finder på,”  siger Connie Geissler fra Socialdemokraterne, der er med i Kultur-og Fritidsudvalget.

Udover at ansætte en koordinator er der fra udvalget også blevet budgetteret med lokaler på et nyt, stort spillested, som foreningen Musik Esbjerg har fundet.

Ifølge Connie Geissler skal det være et sted, hvor unge og lokale musikere skal have mulighed for at udfolde sig musikalsk.

Med initiativerne håber man at kunne skabe et lokalsamfund, hvor der er mange ting at lave og opleve som ung i byen.

De seneste år er muligheden for at tage en videregående uddannelse steget i takt med, at der er kommet afdelinger til fra henholdsvis Aalborg Universitet og Syddansk Universitet.  Optagelsen på de uddannelsesinstitutioner, der er placeret i Esbjerg og har optagelse gennem Den Koordinerede Tilmelding, er faldet med 63 studerende det sidste år. Det viser et notat fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Barejer vil gøre byen mere attraktiv for unge


På trods af at Esbjerg er Danmarks femtestørste by, føler den lokale barejer, Dina Jensen, at der mangler steder, som er attraktive for unge.


Af Joachim Lucas Helt


Dina Jensen vil være med til at drive byudviklingen i en mere positiv retning. Dina, der er indehaver af Lygten, er et brunt værtshus, som man kender det. Dina har nu relanceret et nyt værtshus, Pappi’s Pub, hvor målgruppen skal være de unge mennesker.

”Det er vigtigt, at de unge i byen har et sted at komme,” siger Dina Jensen.

Planen er at give de unge et sted at være og samtidig bidrage til fællesskabet i Esbjerg med arbejdspladser. Det er vigtigt for en by som Esbjerg, der er i udvikling, at der er arbejdspladser og et attraktivt byliv, man kan færdes i.

”Jeg håber på at kunne få flere i arbejde, også folk som kun kan have et flexjob,” siger Dina Jensen.

Disse tiltag skal være med til at bidrage til en positiv byudvikling. Dina Jensen har boet flere steder omkring Esbjerg, men hun er nu tilbage for at hjælpe byen i sin udvikling, og gøre sit for at det bliver mere attraktivt at være ung i Esbjerg.

”Pappi’s Pub skal være et sted, hvor de unge har lyst til at være, og det afspejler priserne også,” siger Dina Jensen.

Studerende: Det er en brandingstrategi med studieboliggaranti


Esbjerg Kommune har for nyligt, sammen med forskellige boligforeninger, lavet en aftale, der skal sikre en bolig ved studiestart i Esbjerg. Men de studerende har i forvejen nemt ved at finde et sted at bo, når de flytter til byen for at studere. 


Af Cæcilie Balling


De studerende i Esbjerg har ikke svært ved at finde et sted at bo inden studiestart, men Esbjerg Kommune har alligevel lavet en aftale om studieboliggaranti med forskellige boligforeninger, heriblandt Ungdomsbo, Arbejdernes Boligforening, B32, Boligforeningen Fremad og Esbjerg almennyttige Boligselskab, Business Esbjerg og A Place To.  

Laura Ellen Jensen er flyttet fra Sydsjælland til Esbjerg for at studere sociologi og kulturanalyse, men jagten på noget at bo i varede ikke længe. Samme dag hun henvender sig på en studiebolig, bliver hun tilbudt en lejekontrakt og kan flytte ind efter to uger. 

”Det var virkelig lækkert, at jeg ikke skulle bekymre mig om den del, men det er nok lidt en brandingstrategi med boliggaranti, man finder altså noget at bo i på to sekunder, det er virkelig nemt,” siger Laura Ellen Jensen.


Flere studieboliger

Charlotte Snedker Poulsen, der er sektionsleder i teknik og miljø hos Esbjerg Kommune, har været med i processen, da aftalen mellem kommunen og de forskellige boligforeninger kom i stand. 

”Vi har bygget en del studieboliger i Esbjerg de seneste år, og afsat en masse midler til dem. Nu er der også afsat yderligere grundkapital til 90 ungdomsboliger. Vi har jo fået nye uddannelser til Esbjerg, og i den forbindelse skal der også være boliger til dem,” siger Charlotte Snedker Poulsen.

Men hos de studerende ses der anderledes på det.

”Det lyder godt, at der er boliggaranti, men måske er det bare en måde fra kommunen at minde folk om, at der er plads til dem i Esbjerg, og at man slipper for boligræset her. Jeg synes, at her er virkelig mange kollegier, og jeg forstår slet ikke, hvor alle de mennesker skal komme fra,” siger Laura Ellen Jensen.


En tendens 

Spørger man flere studerende i Esbjerg, er der enighed om, at det generelt er nemt at finde en studiebolig i byen. 

”Jeg blev tilbudt en lejekontrakt inden for en uge,” fortæller Anton Tarp, som er studerende i Esbjerg. 

Han mener desuden, at boliggaranti er godt for byen, fordi det måske kan være med til at lokke flere studerende til. Han nævner også, at det kan skabe tryghed, at man ved, at man er sikret tag over hovedet, og at det måske er en grund til at vælge byen som studieby. 

”Helt konkret har vi indtil nu hjulpet tre videre, og så har vi haft fem til seks telefoniske henvendelser på studieboliggarantien. Men på grund af at studiestarten for mange først er den 6. september, regner jeg med, at det er i den her uge, vi kommer til at arbejde med det,” siger Charlotte Snedker Poulsen.

Tilflytter til Esbjerg med et nyt initiativ til byen


Khadijeh Almousavi kæmper for at bekæmpe ensomhed i Esbjerg ved at invitere dem med på gåtur hver torsdag.


Af Simone Deding


31-årige Khadijeh Almousavi starter torsdag den 26. august et nyt initiativ, hvor lokale borgere kan få lov til at møde nye mennesker ved at gå en tur i Nørreskoven i Esbjerg. Formålet med tiltaget er at bekæmpe ensomhed og sørge for at skabe et uformelt rum i Esbjerg for alle de mennesker, der ønsker at være en del af det. Gåturen er for alle aldersgrupper og behov, der kunne være.


Gå dig til et fællesskab 

Khadijeh Almousavi har selv boet i Esbjerg i to måneder og fik idéen, da hun blev kontaktet af Preben Elvers Pedersen, der er stifter af PEPWalk. Organisationen motiverer borgere med social angst til at lufte skosålerne i trygge, men også udfordrende omgivelser. Preben Elvers Pedersen er bosiddende i Viborg, men ønsker at brede budskabet.

”Jeg kontaktede Khadijeh, da hun oplyste, at hun søgte et netværk og ville gøre en forskel,” siger han. 

Selvom gåfællesskabet skal hjælpe borgere ramt af social angst, er det ikke utænkeligt at udvide konceptet til at omfavne flere forskellige svagheder hos borgerne. 

“Gruppen er åben for alle, men jeg stoler på, at Khadijeh kan skabe noget godt på hendes måde med det personlige ønske om at hjælpe ensomme borgere,” siger Preben Elvers Pedersen. 


De unges base

En anden nonprofitorganisation, der bekæmper ensomhed i Esbjerg, er Ventilen Esbjerg. Her træder en række frivillige hver mandag til for at være sammen med 15-24-årige i byen. Der arrangeres aktiviteter, som skal få de unge til at benytte sig af et fællesskab og et socialt sammenhold.

Trine Vestergaard Knudsen, der er frivillig i organisationen, mærker tydelig forskel på de unge, der fast kommer i deres lokaler.

”De begynder at tage initiativ, og de blomstrer mere,” siger hun.

Ventilen Esbjerg får blandt andet støtte fra det politiske udvalg Social og Arbejdsmarked, der efter servicelovens §18 støtter med et pengebeløb for at optimere de aktiviteter, der laves i organisationen.

Trine nævner også, at det kan være svært for de unge at erkende, at de har brug for hjælp fra de frivillige. Dog håber hun for alle ensomme, at de benytter sig af de forskellige tiltag, der laves – heriblandt gåturen hver torsdag med Khadijeh Almousavi.

”Det er godt også at komme ud til andre. Vi har en bestemt målgruppe, der hedder ensomme unge, men det er kun godt, hvis man også kommer ud til alle mulige andre aldersgrupper, der har behov for det,” siger Trine Vestergaard Knudsen.


Flere hænder om samme formål

På denne måde kæmper Esbjerg på flere forskellige måder for at undgå, at der er for mange ensomme borgere. Både NGO’er, politikere og lokale borgere som Khadijeh Almousavi ønsker at give alle en mulighed for at være en del af noget.