Esbjergs borgmester-parti Venstre gør ikke noget aktivt for at få flere kvindelige kandidater til kommunalvalget 2021. Det er problematisk ifølge professor Ulrik Kjær.
Af Caroline Schønberg
Venstre i Esbjerg gør ikke noget aktivt for at tiltrække kvinder i kommunalpolitik. Sådan lyder det ifølge to af de fire kvindelige kandidater for Venstre Rikke Tangaa og Annemette Knudsen Andersen.
Både Annemette Knudsen Andersen og Rikke Tangaa ser gerne, at der er flere kvinder, som går ind i kommunalpolitik. De ønsker dog ikke, at vælgerne stemmer på dem, udelukkende fordi de er kvinder.
“Der er nogle ting, som vi kvinder ikke kan få igennem ved gruppemøderne, da vi ikke er så mange. Og sådan burde det jo ikke være,” siger Annemette Knudsen Andersen, som sad i Esbjergs byråd fra 2010 til 2017 og genopstiller i år.
Professor ved Syddansk Universitet Ulrik Kjær forsker i kvinder i kommunalpolitik, og han peger på, at når partier som Venstre næsten altid sætter en mand øverst, så må det være, fordi de foretrækker en mand frem for en kvinde.
“Hvis de ikke havde den kønsskævhed, så ville det hjælpe. Det drejer sig om at gøre en indsats, og det er der måske ikke så mange partier, der gør,” siger Ulrik Kjær.
Et mandsdomineret landskab
De få kvindelige kandidater for borgmester-partiet peger også ind i en landsdækkende tendens ifølge en analyse fra tænketanken Kraka. Analysen viser, at andelen af opstillede kvindelige kandidater ved forrige kommunalvalg var under 30 procent for samtlige partier på højrefløjen.
“Nogle siger, at det er ligemeget, om det er en mand eller kvinde, som stiller op. Men når man diskuterer politik, skal man kunne vende tingene på hovedet, og det er mændene ikke lige så gode til,” siger Annemette Knudsen Andersen.
22 ud af 26 af Venstres byrådskandidater er mænd, og Rikke Tangaa, som stiller op til kommunalvalget for første gang, peger på, at det høje antal mandlige kandidater kan skyldes, at det politiske landskab i forvejen er meget mandsdomineret.
Ifølge professor Ulrik Kjær kan årsagen til de få kvindelige kandidater blandt andet findes i at kommunalpolitik traditionelt set har været et sted for mænd. Han mener, at det kan have betydning for, hvordan vi tænker, at en “rigtig kommunalpolitiker” ser ud.
“Hvis man har vænnet sig til, at kommunalpolitikere typisk er mænd, så kan det dels afholde nogle kvinder fra at stille op, dels afholde nogle vælgere fra at stemme på dem og dels afholde partierne fra at give dem nogle gode pladser på listerne,” siger Ulrik Kjær.
Annemette Knudsen Andersen oplever, at kvinderne nedprioriterer politik, når de får børn. Men hun håber, at det vil ændre sig i fremtiden og kan allerede se en kulturændring, i forhold til dengang hun selv havde små børn. Det nikker Rikke Tangaa genkendende til:
“Der kommer nogle andre ting, som fylder i nogle år, hvor man måske ikke har tid til at gå ind i lokalpolitik.”
Opdateret: Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) skriver i en mail til Havneposten: “Vi har været i dialog med flere potentielle kandidater, flere end de seneste mange år, men desværre kun få stærke kvinder.”