Category Archives: Erhvervsliv

Erhvervsliv, Klima og natur, Kultur, Mennesker

Første verdensmålshus for unge åbner på Esbjerg Havn

Verdensmålshuset ‘Samrum’ åbner nu et tilhørende ungdomsverdensmålshus. Her skal børn og unge – med fokus på FN’s verdensmål – idéudvikle bæredygtige løsninger til virksomheder. Der er åbningsweekend den 24-25. september.

Af Clara Johanne Selsmark

Én af de røde murstenshuse på Esbjerg Havn skal nu huse et verdensmålshus for unge. Her skal skoleklasser og ungdomsuddannelser forstå og lære om FN’s 17 verdensmål og finde idéer til, hvordan virksomheder kan integrere bæredygtige løsninger i deres forretning og markedsføring. 

“Det bliver et samlingspunkt for unge og voksne – et partnerskab, hvor vi sammen skaber rum for forandring. De voksne skal tage ansvar og investere i dén verden, de unge skal overtage,” siger Gert Barslund, skaberen bag verdensmålshuset ‘Samrum’.

Det nye ungdomsverdensmålshus skal fungere som brobygning, hvor virksomhederne har ressourcerne, og de unge har tanker og idéerne. 

Idéudviklende laboratorie med konkrete udfordringer 

Det nye verdensmålshus på Esbjerg Havn skal fungere som et laboratorie. Huset kommer til at bestå af blandt andet seks læringsrum. Her får de unge redskaber til at idégenerere bæredygtige løsninger. Man kan eksempelvis komme igennem ‘Tidsmaskinen’ eller ‘Byggeklodserne’, hvor de unge skal lære om verdensmålene gennem VR og byggeklodser. 

Når de unge har været forbi de seks læringsrum, er de klædt på til at finde på løsninger, de skal præsentere for virksomhederne. Gert Barslund samarbejder løbende med virksomheder, der er på udkig efter bæredygtige løsninger og gerne vil investere i de unge. 

“De 17 verdensmål skal gøres forståelige og brugbare for de unge. Vi giver dem nogle udfordringer, der skal hjælpe dem med at finde ud af, hvordan man konkret kan nå verdensmålene,” siger Gert Barslund. 

I det nye verdensmålshus bliver der også lavet en nyhedsredaktion, hvor unge skal producere verdensmålsnyheder. 

Synlighed er det vigtigste

Udover Gert Barslunds og Samrums drivkraft om at skabe en bedre verden, er projektet især blevet en realitet i samarbejde med Esbjerg Havn. 

“Det vigtigste for os er, at aktiviteten skal være synlig. Verdensmålshuset er en måde at gøre noget abstrakt konkret og forståeligt,” siger Jesper Bank, salgschef for Esbjerg Havn. 

Verdensmålshuset skal give de unge en forståelse for FN’s mål, så de derefter i fællesskab kan finde ud af, hvordan de aktivt kan bruges i kampen mod en grønnere verden. 

“Vi som virksomhed på Esbjerg Havn er voldsomt ambitiøse og visionære, men det kan være svært at kommunikere. Derfor arbejder vi med at gøre tingene forståelige og konkrete – det er derfor også vigtigt, at det giver mening for de unge,” siger Jesper Bank. 

Den store åbningsdag

Den officielle åbningsdag for huset er lørdag den 25 september, men allerede om fredagen inviteres skoleklasser ind for at prøve ‘Laboratoriet’. Til selve åbningsdagen bliver byens virksomheder inviteret til stor middag, hvor der skal holdes oplæg med blandt andet Jens Wandel, rådgiver for FN’s generalsekretær, og hvor alt overskud går til Børnefonden.  

Når åbningsweekenden er ovre, skal verdensmålshuset fungere som et hus, der er åbent for alle og som skal være gratis at tilgå. Men der vil være fokus på at få især skoleklasser, ungdoms- og universitetsuddannelser samt unge iværksættere til at komme og idéudvikle for virksomheder. Verdensmålshuset på havnen kommer til at være en realitet de næste to år. Derefter skal det evalueres på ny, om det også kommer til at være det på længere sigt. 

Erhvervsliv, Klima og natur, Lokalpolitik

Genanvendelse af plastik er fremtiden

Kommende plastproduktionsanlæg skal være med til at fremme plastikgenanvendelsen i Esbjerg Kommune og omegn.

Af Nikoline Ryttergaard

I Bog og Idé på Kongensgade i Esbjerg er der i baglokalet to klare affaldssække, en med plastik og en med papir. Sækken med plastik vil i fremtiden kunne genanvendes til ny plast på produktionsanlægget Quantafuel, der efter en udvælgelsesproces har valgt Esbjerg Kommune som sin placering. 

”Quentafuel er et tiltag, der vil være en del af den grønne omstilling og passer ind i Esbjergs vision for at blive en bæredygtig kommune”, siger Jørn Boeson Andersen, byrådsmedlem og medlem af Plan- og Miljøudvalget for SF.

”Plasten, der vil genanvendes, vil ikke bare være fra Esbjerg, men vil kunne blive importeret fra andre af landets kommuner,” siger han.

Quentafuel er et norsk firma, der genanvender plast og allerede har et anlæg beliggende i Greenlab’s grønne industripark i Skive. 

Før plast kan genanvendes, er det vigtigt at det bliver sorteret fra. Det skal der bruges lidt ekstra tid på, men det er Liselotte Jensen fra Bog og Idé ikke generet af.

”Det er for mig fint. Det at sortere plastikaffaldet fra er ikke noget problem,” siger hun.

Fokusset på mindskningen af plastik er også hos firmaerne, hvis produkter Liselotte Jensen sælger.

”Flere firmaer sender færre vare, der er pakket ind i plastik. Eksempelvis noget af emballagen fra puslespil er blevet erstattet med et stykke pap,” siger Liselotte Jensen.

Erhvervsliv, Kultur, Mennesker

Barejer vil gøre byen mere attraktiv for unge


På trods af at Esbjerg er Danmarks femtestørste by, føler den lokale barejer, Dina Jensen, at der mangler steder, som er attraktive for unge.


Af Joachim Lucas Helt


Dina Jensen vil være med til at drive byudviklingen i en mere positiv retning. Dina, der er indehaver af Lygten, er et brunt værtshus, som man kender det. Dina har nu relanceret et nyt værtshus, Pappi’s Pub, hvor målgruppen skal være de unge mennesker.

”Det er vigtigt, at de unge i byen har et sted at komme,” siger Dina Jensen.

Planen er at give de unge et sted at være og samtidig bidrage til fællesskabet i Esbjerg med arbejdspladser. Det er vigtigt for en by som Esbjerg, der er i udvikling, at der er arbejdspladser og et attraktivt byliv, man kan færdes i.

”Jeg håber på at kunne få flere i arbejde, også folk som kun kan have et flexjob,” siger Dina Jensen.

Disse tiltag skal være med til at bidrage til en positiv byudvikling. Dina Jensen har boet flere steder omkring Esbjerg, men hun er nu tilbage for at hjælpe byen i sin udvikling, og gøre sit for at det bliver mere attraktivt at være ung i Esbjerg.

”Pappi’s Pub skal være et sted, hvor de unge har lyst til at være, og det afspejler priserne også,” siger Dina Jensen.

Erhvervsliv, Lokalpolitik, Mennesker

Studerende: Det er en brandingstrategi med studieboliggaranti


Esbjerg Kommune har for nyligt, sammen med forskellige boligforeninger, lavet en aftale, der skal sikre en bolig ved studiestart i Esbjerg. Men de studerende har i forvejen nemt ved at finde et sted at bo, når de flytter til byen for at studere. 


Af Cæcilie Balling


De studerende i Esbjerg har ikke svært ved at finde et sted at bo inden studiestart, men Esbjerg Kommune har alligevel lavet en aftale om studieboliggaranti med forskellige boligforeninger, heriblandt Ungdomsbo, Arbejdernes Boligforening, B32, Boligforeningen Fremad og Esbjerg almennyttige Boligselskab, Business Esbjerg og A Place To.  

Laura Ellen Jensen er flyttet fra Sydsjælland til Esbjerg for at studere sociologi og kulturanalyse, men jagten på noget at bo i varede ikke længe. Samme dag hun henvender sig på en studiebolig, bliver hun tilbudt en lejekontrakt og kan flytte ind efter to uger. 

”Det var virkelig lækkert, at jeg ikke skulle bekymre mig om den del, men det er nok lidt en brandingstrategi med boliggaranti, man finder altså noget at bo i på to sekunder, det er virkelig nemt,” siger Laura Ellen Jensen.


Flere studieboliger

Charlotte Snedker Poulsen, der er sektionsleder i teknik og miljø hos Esbjerg Kommune, har været med i processen, da aftalen mellem kommunen og de forskellige boligforeninger kom i stand. 

”Vi har bygget en del studieboliger i Esbjerg de seneste år, og afsat en masse midler til dem. Nu er der også afsat yderligere grundkapital til 90 ungdomsboliger. Vi har jo fået nye uddannelser til Esbjerg, og i den forbindelse skal der også være boliger til dem,” siger Charlotte Snedker Poulsen.

Men hos de studerende ses der anderledes på det.

”Det lyder godt, at der er boliggaranti, men måske er det bare en måde fra kommunen at minde folk om, at der er plads til dem i Esbjerg, og at man slipper for boligræset her. Jeg synes, at her er virkelig mange kollegier, og jeg forstår slet ikke, hvor alle de mennesker skal komme fra,” siger Laura Ellen Jensen.


En tendens 

Spørger man flere studerende i Esbjerg, er der enighed om, at det generelt er nemt at finde en studiebolig i byen. 

”Jeg blev tilbudt en lejekontrakt inden for en uge,” fortæller Anton Tarp, som er studerende i Esbjerg. 

Han mener desuden, at boliggaranti er godt for byen, fordi det måske kan være med til at lokke flere studerende til. Han nævner også, at det kan skabe tryghed, at man ved, at man er sikret tag over hovedet, og at det måske er en grund til at vælge byen som studieby. 

”Helt konkret har vi indtil nu hjulpet tre videre, og så har vi haft fem til seks telefoniske henvendelser på studieboliggarantien. Men på grund af at studiestarten for mange først er den 6. september, regner jeg med, at det er i den her uge, vi kommer til at arbejde med det,” siger Charlotte Snedker Poulsen.

Erhvervsliv, Lokalpolitik

Strejken sender psykiatrien i knæ

Det går værst ud over Region Syd, når sygeplejerskestrejken om lidt udvides til psykiatrien. 52 sygeplejersker i Esbjerg, Fredericia og Odense er udtaget, og det gør regionens sårbare borgere til de mest udsatte i Danmark.

Af Thea Wehrsdorf

Nu opruster sygeplejerskestrejken for sjette gang, og denne gang går det ud over psykiatrien. Sådan lyder varslingen fra Dansk Sygeplejeråd. På landsplan henter DSR om en måned 173 ekstra sygeplejersker til strejken i håb om, at det vil lægge det sidste nødvendige pres på modparten i kampen om retfærdige lønninger.

Fra den 21. september bliver hele 52 sygeplejersker i Esbjerg, Fredericia og Odense bremset i deres arbejde med sårbare borgere. Det gør regionen til den hårdest ramte i Danmark.

Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, håber, at udvidelsen til psykiatrien helt kan undgås, ved at man finder en løsning inden da.

Det er efter Grete Christensens mening en beklagelig, men nødvendig oprustning:

”Det har ikke været en nem beslutning at udtage psykiatrien til strejke,” siger hun på vegne af DSR. ”Det er noget, vi gør for at lægge maksimalt pres på arbejdsgiverne og politikerne.”

Hun påpeger, at det er umuligt for sygeplejersker at strejke, uden at det giver gener og skaber utryghed for borgere, men hun håber ikke, det når så vidt, at det også kommer til at gå ud over de særligt sårbare borgere.

Udvidelsen vil ikke påvirke patienter, som allerede er indlagt på psykiatriske afdelinger, skriver DSR på deres hjemmeside. 

Esbjerg i uvished

I Esbjerg Kommune er 25 sygeplejersker udtaget til strejken. Lokalpsykiatrien Esbjerg ved endnu ikke, hvordan det vil påvirke patienterne.

“Vi skal selvfølgelig sørge for, at vores patienter er bedst muligt dækket ind. Men før vi har afdækket situationen yderligere og drøftet det nærmere med Dansk Sygeplejeråd, ved vi ikke med sikkerhed, hvordan vores patienter eventuelt bliver påvirket,” siger John Zola, sekretariatschef ved Psykiatrien i Region Syddanmark.

Hvis udvidelsen ikke skal realiseres, kræver det, at arbejdsgivere og politikere forstår situationens alvor og finder en løsning inden den 21. september.

Natten til onsdag den 25. august vil en tidligere udvidelse af strejken betyde, at 5.503 sygeplejersker på landsplan er i strejke. Når den sidste udvidelse er trådt i kraft, vil i alt 7.205 sygeplejersker være i strejke.

Erhvervsliv, Mennesker

Varer kasseres: Kloakvand i supermarked

Et kloakrør sprang i Føtex på Kronprinsensgade i mandags og efterlod en harsk lugt i butikken. En masse varer i baby-afdelingen måtte kasseres, efter kloakvandet havde fundet vej til butikken fra loftets rør.

Af Anton Nørbæk

Hvis man var i Føtex på Kronprinsensgade i mandags, lagde man måske mærke til den mærkværdige lugt, der havde spredt sig i butikken. Det var ikke lugten af frisk frugt og grønt, stegeos fra slagteren eller bagerens nybagte brød, men nærmere en lidt jordslået lugt. En lugt, man som regel ikke forbinder med det daglige visit i sin købmandsbutik.

Et rør, der var forbundet til kantinen på første sals håndvask, gav efter for et tryk, og ned fra loftet faldt kloakvandet.

”Der er en pumpe, der skal sørge for, at vandet kommer væk og over i afløbet, som er gået i stykker,” siger Randi Skov, som er driftsleder i Føtex på Kronprinsensgade.

Kloakrøret sprang i Føtex mandag formiddag. FOTO: Anton Nørbæk

Desværre var det ikke en helt konsekvensfri formiddag for varerne i baby-afdelingen. Flere varer måtte smides ud blandt andet babymos, vådservietter og bleer. Randi skov er ikke nervøs for, at det er noget, de løber tør for i butikken.

I Føtex har de ikke mødt voldsomt mange reaktioner ifølge Randi Skov. Der har været nogle enkelte henvendelser, men ellers ikke meget drama.

”Lige så snart man forklarer, hvad der foregår, så er det helt stille og roligt.”